En vigtig og anbefalelsesværdig bog, rig på viden og interessante cases

Søren Bennike
Projektleder, Forskning & Viden, Dansk Boldspil-Union


Åsa Bäckström, Karin Book, Bo Carlsson & PG Fahlström (red)
Sport Management: Del 1. Idrottens organisationer i en svensk kontext
222 sidor, hft.
Stockholm: SISU Idrottsböcker 2018
ISBN 978-91-7727-027-0

Sport management – og i dette tilfælde tillader jeg mig også, uden yderligere kommentarer, at betegne det idrætsmanagement – er et felt, der i de senere år oplever stigende opmærksomhed i Skandinavien. Det gælder bl.a. som forskningsfelt og som uddannelsesdisciplin, hvilket den svenske bog Sport Management: Det 1. Idrottens organisationer i en svensk kontext vidner om. Jeg blev dog overrasket over at læse i bogens introduktion, at den første (og eneste) svenske ’sport management’ introduktionsbog blev udgivet allerede for femten år siden. I Danmark har vi fortsat (mig bekendt) den første forskningsbaserede bog, med en så tydelig kobling til sport management-begrebet, til gode. Måske kan vi lade os inspirere af denne udgivelse?

Bogen er redigeret af Bo Carlsson, Åsa Bäckström, PG Fahlström og Karin Book, der yderligere har inviteret 8 forfattere til at bidrage. Bogen består med sine lidt over 200 sider af 8 kapitler, der alle i forskelligt omfang forholder sig til sport management-feltet i en svensk og organisatorisk kontekst. Det gør de blandt andet med udgangspunkt i idrætsorganisationernes (herunder også videregående uddannelsesinstitutioner) historiske udvikling, karakteristika og aktuelle udfordringer, eksempelvis indenfor idrætsledelse og -deltagelse. Alle kapitler afsluttes med forslag til diskussionsemner samt inspiration til videre læsning. I det følgende vil jeg ganske kort præsentere hvert kapitel og afslutte med en samlet kritik.

I introduktionen argumenterer redaktørerne for bogens berettigelse. Helt centralt står argumentet om at lade bogen indgå som pensum på de idrætsuddannelser hvor sport management indgår, hvortil det er nødvendigt at de studerende får præsenteret viden og cases, der knytter sig til idræt i en svensk kontekst. Denne opfattelse deler jeg i høj grad, eftersom forskellige landes idrætskontekst og dertilhørende udvikling og udfordringer er forskellige.

Kapitel 1, ”Historiskt perspektiv på samhällets idrottsstöd och idrottens samtidsorganisationer”, af Paul Sjöblom giver et historisk blik på den organiserede idræt. Det gælder særligt den foreningsbaserede, der har en lang og interessant udvikling bag sig. Kapitlet knytter blandt andet an til statslig politik.

Kapitel 2, ”Sport management som akademiskt kunskapsområde i Sverige”, af Joakim Åkeson indledes med at argumentere for hvorfor sport management er et videnskabsområde (kunskapsområde) og hvilken udvikling sport management-uddannelsesfeltet har gennemgået. Særligt interessant er en analyse af hvilke arbejdsroller og dertilhørende vidensbehov idrætsorganisationerne efterspørger.

Kapitel 3, ”Kvinnor och män i idrotten”, af Susanna Hedenborg, handler om køn. Det indledes med et historisk rids og en præsentation af begrebet genus. Dernæst gives der et indblik i kønsfordelingen af idrætsaktive, -trænere og -ledere, hvorefter der stilles skarpt på de økonomiske vilkår mellem kønnene i et elitesportsperspektiv, der derudover åbner op for en diskussion af trivialisering, infantilisering og sexualisering af kvinder.

Kapitel 4, ”Elitidrottens organisering”, af Josef Fahlén behandler hvordan organisering har betydning for præstationer og udvikling. Kapitlet giver indsigt i ’den nordiske elitesportsmodel’. Derudover fokuserer kapitlet på nationers interne medaljemæssige kappestrid knyttet til organisatoriske forhold, så som BNP, investering i sport, befolkningsgrundlag og idrætsdiscipliner.

Især hvis bogen anvendes som undervisningsmateriale, hvilket jeg vil anbefale. Derved kan enkelte kapitler indgå på forskellige kurser alt afhængig af perspektiv og formål.

Kapitel 5, ”Organisationsutveckling”, af Magnus Forslund handler i særlig grad om organisationsudvikling af idrætsforeninger og præsenterer en række ”klassiske” blik på organisationer og organisationsudvikling. Herunder også implementering og forandring og modstand imod desangående.

Kapitel 6, ”Idrott för unga – mellan idealism och kommersialism”, af Karin Redelius fokuserer særligt på børne- og ungdomsidræt, og behandler hvordan foreningsidrætten udfordres og påvirkes af kommercialiseringstendenser. Her fokuseres der bl.a. på forståelsen af forskellige logikker der knytter sig forskellige idrætsmiljøer. Særligt interessant er kapitlets fokus på sammenhængen mellem central strategi og lokal udvikling, med udgangspunkt i politikken ”Idrotten vill”.

Kapitel 7, ”Att leda och styra en hybridorganisation – att vara en kameleont som fungerar både i styrelserummet och på idrottsplatsen”, af Martin Carlsson-Wall og Kalle Kraus behandler ledelsesmæssige spekter når organisationer skal tage hensyn til både kommercielle og foreningsbårne interesser. Kapitlet indeholder en lang række gode og konkrete eksempler der tager udgangspunkt i organisationer og events.

Kapitel 8, ”Att göra det organiserade spontant eller organisera det spontana – om lösa relationer i en flytande tid”, af Karin Book og Åsa Bäckström gør rede for hvordan idrætsvaner forandrer sig og forplanter sig til ændringer i organiseringsformer. Kapitlet trækker bl.a. på teoretikere som Bauman, Castells og Latour og inkluderer relevante cases der bl.a. omhandler skateboarding.

Som ovenstående antyder fremstår bogen som en antologi, hvilket gør det muligt at læse kapitlerne som særskilte bidrag uden videre indsigt i hvad der står i bogens øvrige kapitler. Dette har en række fordele. Især hvis bogen anvendes som undervisningsmateriale, hvilket jeg vil anbefale. Derved kan enkelte kapitler indgå på forskellige kurser alt afhængig af perspektiv og formål. Ligesom kapitler meget nemt kan udelades uden at det bliver meningsforstyrrende. Som anmelder af bogen har jeg læst kapitlerne kronologisk (og i løbet af relativt kort tid) og har i den forbindelse hæftet mig ved gentagelser. Det gælder eksempelvis at flere kapitler definerer/introducerer, hvad der er særegent for en forening. Fahlén behandler med tydelighed eliteidrættens organisering i kapitel 4. I samme stil kunne man forestille sig kapitler, der med en ligeså stor tydelighed behandler hhv. foreningsidrætten, den selvorganiserede og den kommercielle idræts organisering. Organiseringen af disse bliver imidlertid berørt på tværs af kapitler med afsæt i en eller flere cases/emner, i en form hvor kapitelrækkefølgen som oftest fungerer godt. Sidstnævnte er særligt gældende for kapitel 6, 7, 8. Alle kapitler har gode og relevante referencer og er rige på interessante cases. Derimod er der stor forskel på, hvor meget forfatterne anvender og i særdeleshed uddyber teori.

Trods ovenstående kritik er det afgjort en vigtig og anbefalelsesværdig bog – i særdeleshed i et svensk sport management-uddannelsesperspektiv. Imidlertid kan flere kapitler også anvendes på andre nordiske universiteter hvor studerende er fortrolige med det svenske sprog. Det er afgørende at sport management-litteratur er kontekstspecifik og det sikrer denne bog, at den bliver for svenske studerende. Jeg ser frem til de næste dele og også kommende udgaver af del 1, som jeg er sikker på, vil udvikle sig efterhånden som bogen kommer til at blive anvendt af undervisere og studerende og som følge af idrættens konstante udvikling. Redaktørerne skriver at tanken er at del 2 vil omhandle ”idrottens styrning i gränslandet mellan stat, marknad och civilsamhälle” og del 3 vil omhandle ”framtidens idrott, med ett större fokus på konsumtionsmönster och nya marknader”.

Copyright © Søren Bennike 2019

Print Friendly, PDF & Email

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.