Om idrætsanlæg, behov og tilgængelighed i Sverige

Jens Høyer-Kruse
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

For nøjagtig ti år siden anmeldte jeg her på idrottsforum.org den forskningsbaserede bog Idrett og anlegg i endring. Oppslutning om idrettsaktiveteter og bruk av idrettsanlegg i den norske befolkningen, som belyste den historiske udvikling af idrætsfaciliteter i Norge ud fra forskellige typer af faciliteter, den geografiske fordeling og brugergrupper. Bogen stillede tillige skarpt på tidligere og nuværende planlægnings- og finansieringsprincipper for idrætsanlæg og diskuterede hvilke brugergrupper og aktiviteter der skulle prioriteres i en idrætsverden i hastig forandring. Skal man tilgodese børn, unge eller voksne, eliten eller breddeidrætten, idræt eller friluftsliv, traditionelle eller nye idrætsaktiviteter, etc.?

Og nu sidder jeg med en svensk pendant til den norske bog, som både minder om den idet idrætten i Sverige ligeledes kæmper med at vedligeholde og udvikle sin facilitetsmasse, så den passer til idræts- og bevægelsesvaner i hastig forandring, men som også adskiller sig fra den ældre norske bog ved at fokusere på nyere udfordringer som eksempelvis at skabe miljøvenlige og bæredygtige idrætsanlæg.

Idrottsanläggningar – i dag och i morgon er en antologi fra Centrum för Idrottsforskning, som på foranledning af den svenske regering har fået til opgave at gennemføre analyser af eksistensen og behovet for passende idrætsanlæg og udendørs områder til idræt og fysisk aktivitet. Antologien er således et resultat af dette analysearbejde, hvor forskellige forskere og eksperter deler ud af deres viden og perspektiv i forhold til idrætsanlæg og udendørs områder.

Antologien består af 7 kapitler og som anmelder vil jeg forsøge at vurdere både helheden og de enkelte de­le, og hvordan de spiller sammen i min vurdering af bogens kvalitet og relevans.

Men set i en større skandinavisk kontekst findes der utallige gode eksempler på Framtidens idrottshall i Danmark og Norge og man sidder og savner et godt eksempel fra Sverige i teksten.

Første kapitel er egentlig en længere indledning ved Johan R Norberg som, udover at introducere og opsummere de øvrige seks bidrag til antologien, gør rede for formålet med antologien og det opdrag der er givet fra regeringen til dette arbejde. Opsummeringen af de seks andre bidrag leder frem til en række tværgående konklusioner og udfordringer som kalder på mere viden om og forskning i idrætsanlægs og udendørs områder til fysisk aktivitet – men også efterlyser en national anlægspolitik samt samlede strategier for at udvikle bevægelsesmiljøer og -rum.

I kapitel 2 tager Karin Book en tour de force gennem både egen og andres forskning i tilgængelighed til idrætsanlæg og steder til fysiske aktivitet. I kapitlet gennemgås og diskuteres forskellige opfattelser af begrebet tilgængelighed, nærhed og mobilitet til idrætsanlæg og inddrager undervejs konkrete eksempler fra forskningsprojekter. I den sidste del inddrages den fysiske planlægning og samarbejdet mellem aktørerne heri inden der afslutningsvis gives et forslag til en strategi for tilgængelighed.

I kapitel 3 gennemgår Nils-Olof Zethrin nøgletal for antallet af idrætsanlæg i Sverige baseret på resultater og idrætsindikatorer fra databasen Kolada. Kapitlet består mestendels af en række deskriptive analyser af antallet af forskellige anlægstyper koblet med hvor mange der dyrker forskellige aktiviteter i kommunerne. Som læser fornemmer man tydeligt at de mange tal om idrætsanlæg i kommunerne rummer et væld af forskellige analysemuligheder og man her i kapitlet kun får kradset i overfladen. Det kunne eksempelvis være spændende at se dybere ned i forskelle mellem kommunerne (demografisk og socioøkonomisk) og facilitetsdækningen og -anvendelsen i disse.

I 4. kapitel tager Peter Forsberg os med til større idrætsanlæg i Danmark for at se nærmere på ledelsen af anlæg og hvilken rolle den spiller i forhold til at udvikle idrætsanlæggene samt at skabe såkaldt offentlig værdi gennem en bredere og mere mangfoldig benyttelse af anlæggene. Kapitlet tager udgangspunkt i et nyligt forskningsprojekt i Danmark om organisering, styring og ledelse af idrætsanlæg, som har udmøntet sig i en række anbefalinger, som også nævnes her i kapitlet – bl.a. et øget fokus på at uddanne idrætsanlæggenes ledere og medarbejdere.

I kapitel 5 og 6 skiftes fokus over på bæredygtighed, hvor Daniel Glimvert først redegør for konceptet Framtidens idrottshall, som har til formål at udvikle nye former for idrætshaller med fokus på multifunktionalitet for udøvere og aktivering af besøgende gennem områder til leg og bevægelse. Konceptet er uden tvivl set som et nødvendigt opgør med den store mængde af monofunktionelle idrætsanlæg i Sverige. Men set i en større skandinavisk kontekst findes der utallige gode eksempler på Framtidens idrottshall i Danmark og Norge og man sidder og savner et godt eksempel fra Sverige i teksten. Dernæst problematiserer Erik Backman den miljømæssige (manglende) bæredygtighed når det kommer til idrætsanlæg og udendørs områder til fysisk aktivitet. Backman præsenterer dog en række mulige løsninger også, hvor han bl.a. gør op med behovet for universalismen og den ekstreme ensartethed der er i idrætsanlæg og i stedet lader den lokale kontekst bestemme udformningen af de lokale anlæg.

I antologiens 7. og sidste kapitel gentager Jonnie Nordensky nogle af pointerne vedrørende behovet for multifunktionelle idrætsanlæg og inklusion af flere forskellige brugergrupper. I kapitlet understreges behovet for gennemgående politikker og strategier for udvikling af idrætsanlæg fra nationalt til lokalt plan og ikke mindst vigtigheden af at turde prioritere forskelligt afhængig af den lokale befolknings behov og sociodemografiske sammensætning.

På tværs af antologiens syv kapitler får man en grundig indføring i mange af de udfordringer som man står med i forhold til vedligeholdelsen og udviklingen af idrætsanlæg i Sverige. Der fokuseres især på anlægsniveau i kapitlerne (udbredelse, brug og indretning) – og desværre i mindre grad på de bagvedliggende kampe og magtrelationer, der ofte i sidste ende bestemmer hvilke anlægstyper der skal bygges lokalt og for hvem.

Jeg vil anbefale denne antologi til alle som studerer eller arbejder med kortlægning af facilitetsbrug eller planlægning og udbygning af idrætsfaciliteter. Både for den traditionelle idræt og de nye moderne ak­tivitetsformer.

Copyright © Jens Høyer-Kruse 2022