En bred introduktion til centrale elementer af talentidentifikation og talentudvikling

Rune Dall Jensen
Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet

Introduktion

Identifikation og udvikling af unge talenter er et velkendt fænomen, der har været på dagsordenen indenfor forskellige domæner og i mange forklædninger. Der er dog ikke mange domæner, der har bearbejdet talentets potentiale, så meget som det er tilfældet i det sportslige domæne. Her favner succes bredt og har således både politisk, social og økonomisk værdi. Som følge heraf bliver der postet flere økonomiske midler i sporten og samfundspositionen er utrolig høj. Bogen Talent Identification and Development in Sport ser sig selv i denne kontekst sammenholdt med sportens videnskabelige vækst. Det overordnede formål er således, at levere et empirisk og praktisk overblik over ”state of the sciences” i talentudvikling med sports-administratorer, trænere, forældre, atleter, psykologer og studerende som modtagere.

Bogens opbygning

Med modtagerne for øje er bogen inddelt i to dele. I den første del har internationale forskere skrevet om deres arbejde omhandlende præstationsoptimering og talentudvikling. Arbejdet har til formål at bidrage til forståelsen af sportsudøvernes færdighedstræning. Denne del af bogen er yderligere inddelt i to sektioner, hvor den første sektion, bestående af kapitel 2 og 3, tager udgangspunkt i primære faktorer for atleten, såsom genetik og psykologiske faktorer, mens den anden sektion, bestående af kapitel 4, 5 og 6, omhandler sekundære elementer såsom demografi, kultur, kognitiv psykologi og dynamisk systemteori. Det er bogens intention at del 1 med de primære og sekundære faktorer, skal danne det teoretiske grundlag for del 2, hvor de sportsspecifikke kontekster fremvises. I denne del er bidragsyderne praktikere, der beskriver deres arbejde med talentudvikling. Der er bidragsydere fra et bredt sportsligt spektrum, hvor såvel individuelle sportsgrene som gymnastik og løb er repræsenteret ligesom der er eksempler fra team sportsgrene som fodbold, rugby og håndbold. Med det formål at gøre kapitlerne sammenlignelige er forfatterne bedt om at inddrage følgende elementer i deres bidrag:

• Hvordan talentidentifikation og selektion ses i den sportsspecifikke kontekst.
• Hvordan talentudviklingen foregår i de forskellige stadier at atletens karriere.
• Hvilke nøgleproblematikker påvirker identifikationen og udviklingen af talenter indenfor den pågældende sfære.
• Hvilke områder af sfæren der har behov for forskningsbaseret viden.
• Hvilke råd der med fordel kan videregives til talentchefer, trænere, forældre eller atleter i den specifikke sportsgren.

Udover de to dele starter og slutter bogens redaktører med et indledende og afsluttende kapitel, hvor de dels sætter scenen via en terminologiafklaring og dels opsamler på bidragydernes erfaringer via konkluderende og sammenholdende aspekter.

Hvad er talent og hvordan ser vi det?

Bogens første kapitel forsøger at indramme de relevante terminologier for talentdiskussionen. Det første relevante begreb, som forfatterne analyserer, er spørgsmålet angående hvordan talent defineres. Fundamentet for dette essentielle spørgsmål, er ifølge forfatterne, at talentbegrebet henviser til kvaliteten og kvantiteten af evner, der kan fremme og forudse individets fremtidige position og ageren på ekspertstadiet. Ud fra dette fundament er talentbegrebet afhængigt af tilstedeværelsen eller fraværet af specifikke prædiktorer for fremtidig succes. Afledt heraf er det presserende spørgsmål, hvordan disse prædiktorer aflæses og hvordan vi skal vægte dem. I bogens følgende to kapitler gennemgås to primære prædiktorer. De genetiske prædiktorer er udgangspunktet i kapitel 2, mens de psykologiske prædiktorer udgangspunktet for kapitel 3. Gennemgangen af de to prædiktorer er omfangsrig og har et fint videnskabeligt belæg. Der er således anvendt relevante referencer og diskussionerne er velovervejede. Joseph Baker, der er forfatter til afsnittet om de genetiske prædiktorer, konkluderer at der er behov for forskning omhandlende sammenhængen mellem gener og miljø, hvis talentudviklingen skal videreudvikles fyldestgørende. De to forfattere til bogens kapitel 3, MacNamara og Collins, konkluderer at det psykologiske element er den mest indflydelsesrige faktor i talentudviklingsprocessen. De to forfattere tager udgangspunkt i deres egen litteratur og termen Psychological Characteristics of Developing Excellence (PCDEs) er således en central faktor i deres gennemgang.[1] Argumenterne for anvendelse af termen er dog stadig væsentlige, og den generelle gennemgang af de psykologiske prædiktorer er altså fyldestgørende, forskningsbaseret og relevant.

I bogens efterfølgende kapitler gennemgår de respektive forfattere centrale elementer af talentudvikling, såsom målrettet træning[2], kultur og fødesteds effekt[3] og relativ alderseffekt[4]. Disse helt centrale elementer i forskningen omhandlende talentudviklingsmiljøer, bliver introduceret og gennemgået hurtigt og diskussionen af begreberne har således et populærvidenskabeligt islæt i forhold til bogens anden og tredje kapitel. Da bogens målgruppe er bred og blandt andet tæller trænere, forældre, studerende og udøvere er den overfladiske gennemgang fin, da en dybdegående videnskabelig forklaring formodentligt ikke vil være relevant for dele af målgruppen.

Cases

Bogens kapitel 7–12 er cases bestående af amerikansk gymnastik, hollandsk fodbold, engelsk rugby, tysk håndbold, afrikansk løb og en australsk systemteoretisk tilgang. De relativt korte beskrivelser af cases giver ikke plads til en stor videnskabelig diskussion, men derimod gives der en kort og overskuelig beskrivelse af den pågældende case. Beskrivelserne passer godt til bogens målgruppe og de valgte cases kan nemt fungere som eksempler på konkretisering af struktureret talentudvikling, da kan inspirere læseren og dennes kontekst. Eksempelvis kan der i casen Talent development in Dutch soccer ses hvordan hollandsk fodbold, strukturerer deres talentudvikling og der er konkrete beskrivelser af tekniske test, der kan være prædiktorer for talentets tilstedeværelse. Kapitlet er et eksempel på at den brede målgruppe indfanges og der er således videnskabeligt belæg for argumenterne, mens det samtidig er konkretiseret i en kontekst bogens målgruppe kan relatere til.

Konkluderende kapitel

Bogens sidste kapitel har til formål at samle op på den forudgående teori og de praktiske eksempler. Kapitlets korte beskrivelse af centrale faktorer er sigende for bogen. Eksempelvis beskrives det at ressourcer er en central faktor i talentudviklingen. Udover træningsfaciliteter, gode trænere og finansiel og følelsesmæssig support viser fødesteds effekten, at det ikke er ligegyldigt i hvilke omgivelser talentet udvikler sig. Ressourcer er selvfølgelig en centrale faktor indenfor talentudvikling, men bogen diskutere ikke emnet dybdegående, og bidrager ikke til en dybere forståelse af emnet. Ligeledes konkluderes det at langsigtede mål er essentielle. Ifølge forfatterne er det ikke så vigtigt at vinde en bestemt turnering, som det er at udvikle et enkelt talent. Dette eksemplificeres med en case fra tysk håndbold, hvor den bedste U18 spiller ikke var med til U18 EM, men i stedet deltog ved U21 World Cup, da det blev vurderet som værende bedre for hans udvikling. Det er meget relevante overvejelser som der introduceres, mens den dybdegående diskussion er udeladt til fordel for flere faktorer. I forlængelse af denne diskussion konkluderer bogen, at talentidentifikation og talentudvikling besidder et stort potentiale for fremtidig forskning og der appelleres til at forskere, politikere, trænere og administrativt personale inkluderes i den fremtidige forskning.

Det er gennemgående for bogen at den generelt er letlæselig og argumenternes opbygning er forståelig. På denne måde fanger bogen sin målgruppe, og da den samtidig giver en bred introduktion til centrale elementer af talentidentifikation og talentudvikling suppleret med relevante cases, er den oplagt til brug i undervisning.