Har du lige perfektioneret din tennisserv eller lært nye dansetrin? Så tag en løbetur bagefter, det kan hjælpe din hjerne til at huske bevægelserne bedre og mere præcist. Det viser helt ny forskning fra Institut for Idræt på Københavns Universitet.
– Vores forsøg viser, at motion markant styrker hjernens evne til at huske og lagre fysiske og motoriske bevægelser, siger postdoc Marc Roig fra Københavns Universitet, som sammen med ph.d.-studerende Kasper Skriver står bag resultaterne.
Timing er afgørende
For at motion skal kunne hjælpe kroppen til at huske særlige motoriske bevægelser, er det imidlertid vigtigt, at man motionerer lige efter man har udført de pågældende bevægelser:
– Timingen er central. For at motion skal kunne intensivere og styrke kroppens hukommelse skal man motionere lige efter man har udført de specifikke bevægelser man gerne vil huske, eksempelvis det gode straffespark eller komplicerede dansetrin, siger ph.d.-studerende Kasper Skriver.
I forsøgene deltog en gruppe unge mænd som alle skulle indlære en kompliceret motorikopgave på en computer. En del af gruppen cyklede i rimeligt højt tempo i et kvarter inden øvelsen, en anden del cyklede først efter og den tredje del motionerede slet ikke i forbindelse med indlæringen af den motoriske opgave.
Forsøgspersonerne indlærte opgaven over flere træningsblokke, og etablerede dermed en motorisk korttidshukommelse af opgaven.
– Vi kunne se, at motion på den korte bane ikke havde nogen nævneværdig effekt på præstationen, hverken i negativ eller positiv retning, fortsætter Kasper Skriver.
Men allerede efter en uge så billedet helt anderledes ud. De forsøgsdeltagere, som havde motioneret efter opgaven klarede sig påfaldende bedre, da den motoriske opgave skulle gentages. Deres bevægelser var mere præcise og det antydede dermed at de bedre var i stand til at huske det indlærte.
Gruppen af forsøgsdeltagere, som havde motioneret inden motorikøvelsen klarede sig en smule dårligere, mens den gruppe der ikke have motioneret i forbindelse med motorikøvelsen klarede sig klart dårligst blandt forsøgsdeltagerne. Resultaterne peger altså i retning af at motion har en positiv effekt på dannelsen af langtidshukommelse.
Konditionstræning styrker langtidshukommelsen
– Vi har dokumentation for, at konditionstræning medfører frigivelse af kemiske stoffer i hjernen, som eksempelvis dopamin og bdnf, der begge er mistænkt for at være vigtige i forhold til dannelsen af langtidshukommelse, siger Marc Roig.
Forskerne er derfor i gang med at analysere blodprøver der blev taget i forbindelse med forsøget. De kan belyse, om der er en sammenhæng mellem de observerede forbedringer i langtidshukommelse og de nævnte stoffer.
Om motion også kan styrke den mere intellektuelle hukommelse er endnu ikke dokumenteret. Marc Roig og hans kolleger på Institut for Idræt planlægger derfor at gå i gang med en række forsøg med skoleelever i København.
Forskerne vil blandt andet undersøge om fysisk aktivitet straks efter, at skoleeleverne har lært noget nyt i klassen, kan forbedre deres testresultater i faget.
Forsøgene er blevet udført på Panum Instituttet i forskningsgruppen Fysisk Aktivitet & Hjernen under professor Jens Bo Nielsen fra Københavns Universitet.
Kontakt
Postdoc Marc Roig, mobil 31434761
Ph.d.-studerende Kasper Skriver, mobil 2323 4544.
Kommunikationsmedarbejder Katherina Killander, mobil 51680412
Läs om detta också i New York Times: http://well.blogs.nytimes.com/2012/09/26/how-exercise-can-help-you-master-new-skills/?ref=health
