Didaktisk kvalitet i idrætsundervisningen

Andreas Schiørring
Aarhus Katedralskole

Det har været en stor fornøjelse at læse Katarina Schenkers bog Idrottsdidaktik för lärar- och tränarutbildningar. Det har været ekstra glædeligt at læse den, da der ofte går en hel del år mellem udgivelsen af idrætsdidaktiske bøger. Bogen er et bud på en ny idrætsdidaktisk grundbog, der helt sikkert kan give viden, inspiration og værktøjer til arbejdet med og udvikling af god idrætsundervisning. Målgruppen for bogen er idrætsstuderende, trænere og idrætslærere, der ønsker at blive endnu bedre inden for deres felt. En af Schenkers pointer er, at inddragelsen af didaktisk teori er nødvendig for, at man som lærer eller træner kan reflektere ordentligt over sin undervisningspraksis og i forlængelse af dette udvikle sin praksis. Bogen har utallige referencer til forskellige studier inden for feltet, hvilket er en styrke for bogen. Schenker bruger også viden fra sin egen forskning om idrætsundervisningen i Sverige.

Bogen tager udgangspunkt i idrætsfeltet i Sverige. Som underviser i Danmark, er det interessant at se forskelle og ligheder i hvordan idrætsfaget har udviklet sig i det to lande. Schenker arbejder med et bredt idrætsdidaktiske felt med fokus på både den organiserede konkurrenceidræt, specialidrætten og idrætsundervisningen i skoleregi.

Bogen er 264 sider lang og består af 9 kapitler. I kapitel 1 beskrives den svenske idrætshistoriske udvikling med fokus på idrætsundervisning i forskellige kontekster. Som læser får man en fin oversigt over feltets udformning, hvor bl.a. træneren og idrætslæreren kan se, hvilken praksis de er en del af. Dette bygges der videre på i resten af bogen.

Det fungerer bedst, når man læser bogen sammenhængende, hvor kapitlerne bygger oven på hinanden frem mod kapitel 6 og især kapitel 7, som jeg anser for bogens højdepunkter.

I kapitel 2 beskrives idrætsdidaktikken i Sverige. Schenker beskriver og argumenter fint for, hvorfor idrætsdidaktik er vigtig for at få god idrætsundervisning. Det er af afgørende betydning at læreren og træneren reflekterer over sin undervisning med brug af didaktikken og det i forlængelse her af operationaliseres.

I kapitel 3 defineres idrætsdidaktikken, lige som Schenker fint beskriver forskellige idrætsdidaktiske tilgange. I kapitlet beskrives også hvordan idrætsdidaktikken kan og bør have indflydelse på områder som idrætsundervisning, idrætsuddannelse, eliteidræt og idræt for børn.

Kapitel 4 er et mere teoretisk kapitel om emnedidaktik. En central pointe er, at det er op til træneren/idrætslæreren at tage stilling til, hvordan viden fra forskellige videnskabelige discipliner skal inddrages i en given undervisningssituation og sammenhæng. Udgangspunktet for denne refleksion og beslutning bør ske ud fra individets behov i samfundet frem for bare muskler, krop og bevægelse, som det tidligere har været.

Kapitel 5 behandler didaktik som et professionsbegreb, hvor centrale begreber som bl.a. den didaktiske trekant med indhold-læreren-elev og det ”didaktiske spørgsmål” hvem-hvad-hvorfor præsenteres. Igen med en tydelig kobling til at underviseren og træneren skal benytte disse værktøjer i sin refleksion.

Og i kapitel 6 udfoldes den didaktiske refleksion i idræt, hvor Schenker bl.a. trækker på Jank og Meyer såvel som sin egen forskning. Endnu et rigtig fint kapitel, hvor man som læser bliver klædt godt på til at kunne reflektere over idrætsundervisningen. I kapitlet er der også et længere afsnit om hvordan et evidensbaseret idrætsstudie kan udformes og bidrage til forskningen. Jeg tænker at dette afsnit må være rettet mod idrætsstuderende, der selv skal lave undersøgelser i idrætsfeltet. For en almindelig idrætslærer bliver det nok lidt for teoretisk og omfattende i relation til at arbejde med udviklingen af sin egen idrætsundervisning.

Kapitel 7 bygger videre på nogle af de ting som Schenker præsentere i de foregående kapitler. I dette kapitel bliver koblingen af teori og den praktiske idrætsundervisning meget tydelig og konkret, hvilket gør det til et virkelig godt kapitel. Idrætslæreren og træneren står løbende over for en række valg og problemstillinger, som Schenker beskriver og giver rigtig gode didaktisk forankrede løsninger til.

Kapitel 8 følger fint op på det forrige kapitel, hvor der her beskrives flere didaktiske redskaber. I kapitlet præsenteres også flere forskningsmetoder og forskningsprojekter, hvor det for den almindelige idrætslærer kan blive noget omfattende. Men det er nok også mere tænkt som en indsigt i, hvordan forskning på området foregår. Det kan bruges som inspiration til, hvordan man kan gøre det i mindre skala på sin egen skole eller egen idrætsundervisning.

Kapitel 9 er bogens sidste kapitel, hvor Schenker laver en kort opsamling på bogen og ellers giver den ”idrætsdidaktiske stafet” videre til læseren. Pointen er, at de idrætsdidaktiske værktøjer, som er blevet præsenteret, skal benyttes i idrætsundervisningen. Det gælder både om du er idrætsstuderende, træner eller lærer.

Jeg synes at Katarina Schenkers bog Idrottsdidaktik för lärar- och tränarutbildningar er en rigtig god bog. Det fungerer bedst, når man læser bogen sammenhængende, hvor kapitlerne bygger oven på hinanden frem mod kapitel 6 og især kapitel 7, som jeg anser for bogens højdepunkter. Bogen lever til fulde op til sin opgave, med at give læseren (idrætsstuderende, træner eller idrætslærere mfl.) viden og indsigt i, hvordan man kan og bør arbejde med idrætsdidaktik for at skabe bedst mulig undervisning. Det fungerer naturligvis aller bedst, når man som læser har kendskab til det svenske idrætsfelt, men også uden dette kendskab er der meget viden om og indsigt i idrætsdidaktikken at hente. Så jeg kan på det varmeste anbefale denne bog.

Copyright © Andreas Schiørring 2023