Rasmus Storm disputerar: Kommercielle sportsklubber: Følelser eller forretning?

rasmus-stormDen 21 november 2013, kl 14.00–16.00, disputerar Rasmus K. Storm vid Syddansk Universitet i Odense, på avhandlingen Kommercielle sportsklubber: Følelser eller forretning?

Bedömningskommittén, det vill säga opponenter och betygsnämnd, består av professor Bo Carlsson, Malmö högskola, lektor Trine Bille, Copenhagen Business School och lektor Niels Buus, Syddansk Universitet.

idrottsforum.org önskar Rasmus, flitig forumskribent  med en rad artiklar och recensioner, lycka till, och hoppas att så många som kan tar sig till SDU-Odense och lyssnar på Rasmus’ försvar av sin högintressanta avhandling, som sammanfattas nedan.


Kommercielle sportsklubber: Følelser eller forretning? Resume

Afhandlingen, ’Kommercielle sportsklubber: Følelser eller forretning?’, søger at bidrage til den eksisterende forskning i kommerciel sport ved overordnet at undersøge, hvilke effekter pengenes møde med sporten i de mest pengestærke sportsgrene, fodbold og håndbold, har. Omdannes klubberne til egentlige profitsøgende/-maksimerende virksomheder i takt med kommercialiseringen, eller er pengene snarere et middel til at opnå gode sportslige resultater end et mål i sig selv?

Afhandlingens problemstilling lyder:

”Hvad karakteriserer de effekter, kommercialiseringen af danske sportsklubber har afstedkommet? Og hvordan kan man på baggrund af en teoretisk og empirisk analyse af klubbernes aktiviteter bidrage til udviklingen af et tværfagligt perspektiv, der kan begribe disse kommercielle sportsklubbers egenart?”

Problemstillingen opstilles med udgangspunkt i en konstatering af, at klubberne selv i de store europæiske ligaer synes præget af en tilgang, hvor vindeoptimering er i centrum, og hvor den eksisterende forskning ikke i tilfredsstilende grad har tematiseret årsagerne. Hvad betinger det sportslige ’drive’? Hvordan kan det dominere en normalt stærk rationalitet om at søge profitten? Og hvordan kan det være, at selv klubber med store løbende underskud kan fortsætte deres sportslige bestræbelser, uden at det fører til konkurser?

Svaret på disse spørgsmål præsenteres ved dels at supplere tidligere teoretiske tilgange til feltet ved at gøre opmærksom på de følelsesmæssige aspekter, som den kommercielle sport hviler på, dels ved at vise hvordan de mere konkret kommer til udtryk. Teoretisk opstiller afhandlingen en tværfaglig model, der søger at afdække danske og europæiske kommercielle sportsklubbers særlige karakteristika samt omverdenens relation til dem. Gennem en argumentation for, at den eksisterende litteratur kan styrkes med sportssociologiske indsigter, og med danske håndbold- og fodboldklubber som primær empirisk analysegenstand, søges modellen operationaliseret og afprøvet heuristisk med henblik på at vise, hvordan sportens følelsesmæssige elementer kommer til udtryk.

Afhandlingen består af fire dele (0-3), der hver især bidrager med delanalyser i forhold til afhandlingens ærinde og ambition.

Del 0 opstiller afhandlingens problemstilling og operationaliserer den i tre selvstændige arbejdsspørgsmål, der behandles i afhandlingens tre efterfølgende dele: Del 1, 2 og 3. Desuden udfoldes afhandlingens progression samt videnskabsteoretiske udgangspunkt. Der anlægges en socialkonstruktivistisk tilgang, og der redegøres for afhandlingens deraf følgende analysestrategiske fremgangsmåde, samt hvilke konsekvenser det har for spørgsmålet om afhandlingens udsigelseskraft og ’objektivitet’. Afsnittet begrunder ligeledes afhandlingens tværvidenskabelige tilgang til problemstillingen, hvor (sports-)økonomisk teori og idrætssociologi kombineres.

Del 1 tager herefter fat på behandling af afhandlingens teoretiske analyser, hvorunder de kommercielle sportsklubbers såvel økonomiske som rent sportslige/følelsesmæssige dimension konstrueres. Det sker via en supplering af den eksisterende litteratur med den ungarske økonom Jânos Kornais tilgang om bløde budgetrestriktioner. Koblet med den tyske sociolog Niklas Luhmanns systemteoretiske tilgang og med en forståelse for, hvordan sport og følelser hænger sammen opstilles en model, hvor variationerne i klubbernes måde at vægte sportslige og økonomiske mål på gives en teoretisk begrundelse.

Som det argumenteres, udtrykker de kommercielle sportsklubber det, den norske sociolog Jan Ove Tangen – under en videreudvikling af det systemteoretiske perspektiv – beskriver som ’sportens spejlfunktion’ i det (sen-)moderne samfund. Da det moderne samfunds optagethed af vækst og fremskridt stimuleres følelsesmæssigt gennem sportssystemets fokus på ’sejr’, gives sportens ’drive’ en makrosociologisk begrundelse, der i praksis medvirker til, at klubberne typisk vindeoptimerer. Det sker enten under en break-even tilgang eller ved løbende tab, der – for sidstnævntes vedkommende – gøres mulige fordi omverdenen ofte ønsker at understøtte den sportslige autopoiesis. Omverdenen ser klubberne som identifikationsmarkører, der stimulerer fremskridtsnormerne og motiverer til support, når klubbernes sportslige autopoiesis er truet.

Del 2 går herefter empirisk til værks, idet det undersøges, hvorledes den konkrete beslutningskommunikation kommer til udtryk i klubberne. Harmonerer de empiriske iagttagelser med den teoretiske ramme opstillet i Del 1? Spørgsmålet søges besvaret gennem en analytisk sammenstilling af årsrapport- og regnskabsmateriale fra danske fodbold- og håndboldklubber i perioden 1993-2010, klubbernes børsprospekter i samme periode, kvalitative interview samt øvrig forskningsmæssig litteratur om europæisk fodbold specifikt og sportsøkonomi generelt. Konklusionen på Del 2’s analyser er, at klubberne i vid udstrækning stræber efter at vindeoptimere, hvilket i mange tilfælde sker under løbende tab, der kompenseres gennem (blød) omverdenssupport. Med konkrete nedslag i europæisk, men særligt dansk fodbold- og håndbold vises det, hvordan dette kommer til udtryk.

Udviklingen fra amatørtiden til i dag har imidlertid også udviklet de kommercielle sportsklubber til et punkt, hvor nogle af dem – på trods af den generelle konklusion om det modsatte – begynder at blive profitorienterede eller anlægger en decideret profitmaksimerende tilgang. Denne udvikling tematiseres i Del 2’s afsnit om markedstilpasning, hvor det vises, hvordan økonomiske logikker, kodificeringer, i stigende udstrækning bliver en del af klubbernes beslutningskommunikation.

Del 3 foretager en sammenfatning af de teoretiske pointer fra Del 1 samt de empiriske resultater fra Del 2 i en samlet konklusion.

Med henblik på at vise variationen i vægtningen mellem sportslige og økonomiske logikker i klubberne opstiller Del 3 endvidere tre idealtypiske kategoriseringer af de kommercielle sportsklubber: 1) Profitmaksimerende/-orienterede klubber, 2) Vindeoptimerende klubber med break-even restriktion og 3) Vindeoptimerende klubber med bløde budgetrestriktioner. Udvalgte danske kommercielle sportsklubber indplaceres herefter i det opstillede model-perspektiv for at vise dets operationaliseringspotentiale.

Sidst i afhandlingen drøftes den opstillede models perspektiver og begrænsninger, samt hvor fremtidig forskning bør sætte ind for at forbedre det opstillede perspektiv.

 

Print Friendly, PDF & Email

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.