Call for Papers | “Hvordan gør humanistisk og samfunds­videnskabelig idrætsforskning en forskel?”, National Konference om humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsforskning | Københavns Universitet, den 15 augusti 2025. Deadline den 1 maj, 2025

0
(Shutterstock/Elnur)

At gøre en forskningsmæssig forskel kan dække over mange ting

      • Det kan være en empirisk forskel ved at tilvejebringe data, der skaber dybere viden.
      • Det kan være forskningsbaseret viden, der er med til at tilskynde en ny politik inden for idræt, motion og bevægelse.
      • Det kan være udvikling af et teoretisk perspektiv, der muliggør en banebrydende ny forståelse for forskere.
      • Eller det kan være en kombination af disse måder at gøre en forskel på.

Men hvordan gør vi humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsforskere en forskel i en tid, hvor kvantificérbare fysiologiske og sundhedsvidenskabelige tilgange dominerer billedet?

Det spørgsmål kan du være med til at svare på, når idrætsforskere sætter hinanden stævne i København fredag den 15. august. Efter at have været afholdt på Syddansk Universitet i 2021 og Aalborg Universitet i 2023 er det i år sektionen Idræt, Individ & Samfund ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, som er vært.

Dagen giver dig rig mulighed for at præsentere og høre om nyeste viden og skabe netværk. Konferencen henvender sig således både til danske idrætsforskere, såvel som nysgerrige personer uden en forskningsbaggrund, der interesserer sig for krydsfeltet mellem idræt, motion og fysisk aktivitet, og humaniora og samfundsvidenskab.

Kategori

Når du indsender dit abstract skal du vælge 1-2 kategorier, som bedst dækker dit oplæg:

      • Statslig eller kommunal idrætspolitik
      • Børn og unge
      • Krop, bevægelse og æstetik
      • Ældre og sund aldring
      • Foreningsidræt
      • Kommunikation og medier
      • Etik og moral
      • Talent, elitesport og performance
      • Arbejdsliv og fysisk aktivitet
      • Teori og metode i idrætsforskning
      • Ledelse
      • Idræt, sport og kommercialisering
      • Gadeidræt
      • Etnicitet
      • Socialt udsatte grupper
      • Parasport og -idræt
      • Andre kategorier [skriv selv her]

Deadline

Deadline for indsendelse af abstract er den 1. maj 2025. Max 1800 tegn inklusiv mellemrum.

Rewiew proces og svar

Alle abstracts bliver læst og vurderet af arbejdsgruppen. Efter den 19. maj vil du modtage accept, betinget accept eller en afvisning af dit abstract. Ved betinget accept, vil du blive bedt om at tilpasse dit abstract ud fra reviewers feedback.

Kontakt

Besök konferenshemsidan för mer information och submission detaljer

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.