Spændende og indsigtsfuld idrætshistorie med et samfundsfagligt perspektiv

Martin Friis Andersen
PhD i historie

Værket Med kroppen ind i kulturen: Idrætshistoriske strejflys skrevet af professor Hans Bonde med medvirken af senioranalytiker Stanis Elsborg giver et indblik i forskellige aspekter af idrætshistorien. Fra det antikke Grækenland til fodbold-VM i Rusland 2018 ledes læseren med sikker hånd gennem både kulturhistoriske og politiske temaer, der italesætter idrættens samspil med det omgivne samfund. Målgruppen for bogen er gymnasieelever, men studerende på højskoler og universiteter samt øvrige læsere med interesse for idrætshistorie kan også have stor fornøjelse af at læse bogen.

Kapitel 1 omhandler historisk metode og teori. Her introduceres en række grundbegreber inden for kildekritisk metode og historiebrug, ligesom læseren får redskaber til at analysere idrætspolitiske magtspil og udføre visuelle analyser. Teorien og metoden introduceres med udgangspunkt i konkrete idrætshistoriske eksempler, hvilket pædagogisk er en god strategi over for de læsere, der skal introduceres til begreberne for første gang. Enkelte metodiske og teoretiske greb kunne tillægges større værdi, f.eks. historiebrugsteorien, der med fordel kunne være udfoldet i en mere skematisk form, så det svarede til den måde, hvorpå socialsemiotisk billedanalyse behandles i kapitlet. Til dette kunne f.eks. Stefan Bohmans tilgang til historiekulturen inddrages (Historia, museer och nationalism, Stockholm: Carlsson 1997), ligesom Peter Aronssons Historiebruk – att använda det förflutna (Lund: Studentliteratur 2004) og Niels Kayser Nielsens historiske troper i Historiens forvandlinger: Historiebrug fra monumenter til oplevelsesøkonomi (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2010) have gjort historiebrugsanalysen mere tilgængelig for læseren.

Bogens kapitel 2 fokuserer på sportens rolle i det antikke Grækenland og i Romerriget. Med de antikke olympiske lege som eksempel konkluderes det, at antikkens religionshistorie ikke kan forstås uden at medtænke sporten. Bogen giver ligeledes masser af eksempler på, at antikkens sport heller ikke kan forstås uden religionshistorien, hvilket med fordel kunne skrives endnu mere eksplicit frem i analysen. Analyserne i kapitlet indkapsler mange af de væsentlige aspekter ved sport i det antikke Grækenland og kommer særligt godt omkring samspillet mellem samfund, religion og sport i Romerriget.

Kapitel 3 omhandler det kropsligt moderne gennembrud, som forfatteren eksemplificerer gennem sundhedsapostlen J.P. Müller. Ligesom de øvrige kapitler i bogen, bygger dette kapitel på forfatternes forskning og tidligere publicerede værker. Kapitlet giver et interessant og nyskabende indblik i, hvordan kroppen var et lige så vigtigt element som litteraturen for de samfundsomvæltninger, der skete i begyndelsen af det store 20. århundrede. Bonde italesætter f.eks. den nøgne krops tilbagevenden til offentligheden, hvilket bl.a. er med til at skabe en forbindelse til det foregående kapitel om sport i antikken. Et oversigtsværk er naturligvis altid sårbar over for kritik af til- og fravalg, og skulle man pege på en tråd fra kapitel 2, der ikke bliver fulgt op i kapitel 3, kunne det være det erotiske forhold mellem to personer af samme køn. Tråden ville formentlig tilføre endnu et aspekt i afsnittet om den erotiske revolution i starten af 20. århundrede.

Det dansk-tyske idrætssamarbejde før og under besættelsen er omdrejningspunktet for kapitel 4. Dette kapitel italesætter på glimrende vis en periode i dansk idrætshistorie, som af politiske årsager oftest ikke fremhæves. Med afsæt i Niels Bukhs forbindelser til det nationalsocialistiske regime, og med fokus på bl.a. de danske kvindelige svømmeres involvering i den nazistiske propagandamaskine tegner Bonde et billede af dansk idræt i en brydningstid, hvor alle handlinger, kropslige som verbale, politiseres.

I kapitel 5 behandles sport under Den kolde Krig. Her synes analysens form i højere grad at vende tilbage til formen fra kapitel 2, hvor udgangspunktet er det brede samfundsperspektiv. Der præsenteres en række skelsættende politiske og sportshistoriske begivenheder, og disse analyseres i kronologisk samspil med hinanden. DDR er valgt som case til at italesætte de spændinger, verden stod over for fra 2. verdenskrig til Berlinmurens fald i 1989. I dette kapitel er det tydeligt, at den primære målgruppe for værket er gymnasieelever, dels pga. kapitlets struktur, men også pga. af de mange populærkulturelle referencer til film og musik gennem kapitlet.

Kapitel 6 er i høj grad et samtidshistorisk kapitel, og her vender formen tilbage til de mere nære analyser af enkelte cases: Åbningsceremonierne ved OL i Beijing 2008 og Sotji 2014. På overbevisende vis tydeliggøres det, hvordan sport og politik hænger uløseligt sammen. Fokus er lagt på den politiske brug af sport i totalitære stater, mens den politiske brug af sport i demokratiske samfund kunne have nuanceret den eksisterende analyse af Ruslands og Kinas sammenkobling af sport og politik.

For den almene læser er der ligeledes en del at komme efter i værket, og særligt den måde, forfatterne gennem illustrationerne i bogen tilskynder til yderligere idrætshistoriske refleksioner, gør bogen spændende og indsigtsfuld at læse.

Bogen suppleres af et imponerende hjemmesideunivers, der gør kilderne tilgængelige, uden at de kommer til at virke forstyrrende for flowet i bogen. Hjemmesiden er overskueligt opbygget, og det er let at finde materialerne, ligesom podcast til de forskellige kapitler er med at gøre formidlingen af bogens tematikker levende og nærværende.

En af bogens store styrker er dens evne til at få læseren til at reflektere over idrættens rolle i samfundet over tid. Denne styrke kommer tydeligst til udtryk i forslagene til studieture, der indgår i alle kapitler. Forslagene til ture, hvor både krop og sind inddrages, spiller godt sammen med analyserne i kapitlerne. F.eks. foreslås det antikke Olympia og gymnastikhøjskolen i Ollerup som mål. Forslagene er med til at give analysen et fænomenologisk indspark, hvor sansninger og bevægelse inddrages. Dette synes at være en god og nødvendig pædagogisk tilgang til formidlingen af et kropsligt fænomen som idræt. Samtidig bringer det begrebet kropskultur aktivt i spil. Tager man den primære målgruppe, gymnasieeleverne, in mente, er der yderligere potentiale i disse afsnit, der kan give inspiration bl.a. til studieretningsprojekter og tværfaglige undervisningsforløb.

En af værkets udfordringer er de overgange, der er mellem de enkelte kapitler, og de motivationer, der ligger til baggrund for, at enkelte afsnit i kapitlerne er valgt frem for andre. Et eksempel på det første er den måde, kapitel 2 og kapitel 5 adskiller sig fra kapitel 3, 4 og 6. Når man læser værket i ét hug, giver det et indtryk af, at de forskellige kapitler har forskellige målgrupper og funktioner. Kapitel 3 synes f.eks. at egne sig mere til studerende på videregående uddannelser eller til et tværfagligt forløb i gymnasiet, mens kapitel 6 i højere grad egner sig til et forløb om Den kolde Krig i gymnasiets historieundervisning. Et eksempel på, at enkelte afsnit i kapitlerne kan komme til at fremstå isolerede, er det korte afsnit om amatører og professionelle i antikkens sport. Der åbnes her en diskussion, der ikke rigtigt følges op senere i bogen, og hvis rolle i det enkelte kapitel synes uklar. Forfatterne bemærker selv i indledningen, at bogen ikke er en slavisk gennemgang af pensumstof til gymnasiet. Implicit i dette ligger også, at bogen ikke nødvendigvis bør læses fra ende til anden. Bogens force ligger ikke i den sammenhængende fortælling, men i højere grad i det analytiske og undervisningsmæssige potentiale, der ligger i de enkelte kapitler.

Forholdet mellem introduktion til metode og teori i det indledende kapitel og den måde, metode og teori aktiveres i analysekapitlerne, er altid en udfordring i værker som dette. Forfatterne imødekommer imidlertid denne udfordring fint ved at sætte stort set alle illustrationer i en metodisk eller analytisk kontekst, der tvinger læseren til at reflektere over illustrationernes budskaber og analytiske potentiale. På samme måde er hvert kapitel forsynet med en række arbejdsspørgsmål, som bl.a. skal binde kapitlernes indhold sammen med den metode og teori, der præsenteres i kapitel 1. Som tidligere nævnt kunne f.eks. historiebrugsteorien nuanceres og anvendes i højere grad. Til gengæld er bogen stærk i sin tilgang til magtteori og visuel analyse.

Bogen er ambitiøs i sin formidling af idrætshistorie. Med udgangspunkt i forskning og tidligere publiceret materiale har Bonde og Elsborg formået at skrive en bog, der ridser mange af de væsentligste idrætshistoriske emner op. Det gør bogen særligt anvendelig for den primære målgruppe, gymnasieeleverne. For den almene læser er der ligeledes en del at komme efter i værket, og særligt den måde, forfatterne gennem illustrationerne i bogen tilskynder til yderligere idrætshistoriske refleksioner, gør bogen spændende og indsigtsfuld at læse.

Med kroppen ind i kulturen kan anbefales til undervisningen i gymnasiet og på højskoler samt universiteter; ikke nødvendigvis som et oversigtsværk, der læses fra ende til anden, men som en grundbog bestående af idrætshistoriske strejflys, der indbyder til faglig diskussion af idrættens rolle i et historisk og samfundsaktuelt perspektiv.

Copyright © Martin Friis Andersen 2021