En formidlingsmæssig udfordring som i det store hele lykkes

Jens Troelsen
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Bogen Key Concepts in Sport & Exercise Research Methods er en del af en bogserie udgivet af Sage, der foreløbigt tæller 53 bøger. Alle bøger i serien starter med titlen Key Concept in..”, og bogserien har således det overordnede formål at signalere, at man som læser få præsenteret de væsentligste begreber i relation til et givet vidensfelt, hvad enten det er etnografi, marketing eller gerontologi. Således også i denne bog, hvor man stilles i udsigt at få en indføring i de væsentligste begreber, der knytter an til forskning i sport og motion.

Bogen berører i alt 40 kernebegreber. Udvælgelsen er sket med henblik på at give studerende op til bachelorniveau en samlet introduktion til metodiske, teoretiske og analytiske begreb, der kan anvendes i relation til forskning i sport, idræt og motion. I præsentation af begreberne stræbes der efter at anvende en narrativ tilgang, som i en let forstålig form introducerer begrebernes indhold, deres anvendelse og hvordan de relaterer sig til forskningen i sport og motion.

Forfatterens udgangspunkt om at give en samlet introduktion til fagområdet medfører selvsagt en enorm spændvidde og stor grad af selektion i forhold til valg af 40 kernebegreber. I bogen præsenteres man i alfabetisk orden for begreber som Analytical Epidemiology, Discourse Analysis, Epistemology, Grounded Theory, Questionnaires og Unobtrusive Methods. Som eksemplerne viser, så er det vidt forskellige vidensområder, som behandles i bogen. Man får således en indføring i videnskabsteoretiske aspekter om ontologi, epistemologi, positivisme, realibilitet og validitet. Der gives også en introduktion til at lave etnografiske studier, evidensbaseret forskning, medieanalyser og inferential statistik. Kvantitativ versus kvalitativ forskning er også valgt som et kernebegreb, ligesom det er gældende for begrebet Theory.

I selektionen kan der naturligvis altid stilles spørgsmål til antal og valg af begreber. Ved at bevæge sig ind i både videnskabsteori og metoder til såvel indsamling af empiri og analyse følger en naturlig udfordring. Det fører til en fragmentarisk behandling, der taler for, at bogen burde deles op i to eller tre særskilte bøger. Omvendt taler det for en samlet præsentation med tanke på bogens primære målgruppe. Førsteårsstuderende har i en introducerende fase snarere behov for fagligt overblik end afgrænset fordybelse i videnskabsteoretiske eller analytiske problemstillinger.

For hvert af de behandlede begreber stilles og besvares de samme spørgsmål. Hvad er begrebet? Hvorfor er det relevant? Hvordan kan det anvendes og hvilke udfordringer er det forbundet med? Det gør det eksplicit, hvorfor forfatteren beskæftiger sig med begrebet og anviser, hvordan den studerende senere i sit studie kan anvende begrebet i opgaver og større projekter.

Det vil dog være en udfordring med begrænset indsigt i fagområdet at danne sig overblik over, hvordan de mange begreber relaterer sig til hinanden. Med sin opbygning med alfabetisk ordnede begreber lægger bogen ikke op til en kronologisk læsning startende med læsning om Academic Journals for at slutte af med Visual Methods. I stedet vil bogen i praksis være et opslagsværk, hvor den studerende kan få afklaret givne afgrænsede spørgsmål. Den studerende hjælpes dog på vej med krydshenvisninger til de øvrige beslægtede begreber i bogen. Det lægger op til læsning i kæder af associerede begreber, men det kan her ikke her forventes, at den studerende får større forståelse af begrebernes relationer. En kyndig underviser vil med udgangspunkt i bogen kunne skabe en forståelse af sammenhængen mellem de mange begreber, men hvis bogen skal stå alene, ville det kræve, at der for hvert behandlet begreb var en mere udvidet diskussion af, hvordan fx interpretivisme relaterer sig til kritiske teori og står i opposition til positivisme.

Med ambitionsniveauet om at give en samlet introduktion og samtidig gøre præsentationen til et narrativ giver forfatteren sig selv en stor formidlingsmæssig udfordring. Jeg synes, at det i det store hele lykkes. Om samme oplevelse gør sig gældende for en første eller anden års studerende skal dog her være usagt. Bogen skal dog, selvom forfatteren med den narrative form ønsker at lægge afstand hertil, først og fremmest opfattes som et opslagsværk, hvor man hurtigt kan danne sig overblik. For studerende og øvrige, som måtte bevæge sig ind i et nyt fagområde, fungerer bogen således glimrende, og giver meget mere end et leksikalt indblik. For den interesserede læser vil næste skridt være at benytte sig af de litteraturhenvisninger, som hvert af de 40 kapitler afsluttes med.

Bogen kan således anbefales til brug i undervisning af studerende til og med bachelorniveau, der beskæftiger sig med metodiske og teoretiske aspekter i forhold til sport, idræt og fysisk aktivitet.

Copyright © Jens Troelsen 2014