Dans som pedagogisk metod

Dance about anything af Marty Sprague, Helene Scheff og Susan McGreevy-Nichols er en vigtig bog, som på mange måder giver bud på, hvordan dans kan bruges i tværfaglige sammenhænge i skolen. Forfatterne argumenterer igennem hele bogen for, at dans kan indgå som et væsentligt læringsoptimerende potentiale i alle fag og især i tværfaglige projekter, som forfatterne tydeligvis selv har solid erfaring med at gennemføre. Derfor bliver læseren gennem bogen introduceret til, hvordan Anna Leonowens oplevelser i Siam kan udmønte sig til et performanceprojekt om menneskerettigheder og kultursammenstød og hvordan samarbejdet mellem science og dans kan udmønte sig i kropslige fortællinger om skyformationer, tornadoer, storme, torden, tidevand og El Nïno.

Bogen er opdelt i flere dele, hvoraf første del er en teoretisk forankring, som resten af bogen er baseret på. Forfatterne sammenligner den kunstneriske proces med forskellige kognitive processer herunder videnskabelige metoder. Desuden redegør de for, hvorfor dans set i lyset af hjerneforskning og Howard Gardners teorier om de mange intelligenser er et oplagt og næsten uundgåelig element i undervisning i skolen.

Hernæst følger et afsnit med en del kapitler om Dance designing, som giver indblik i og konkrete redskaber til, hvordan man kan arbejde med den kreative proces i forhold til en inspirationsfase, en undersøgelsesfase, en udviklingsfase, en designfase og endelig en visningsfase, hvor hele produktet performes. I beskrivelsen af faserne forbinder forfatterne hele tiden processen med lignende processer i bl.a. videnskab.

Tredje afsnit i bogen hedder Integrated projects og giver mange konkrete bud på, hvordan det tværfaglige kan komme i spil på meget udbytterige måder. I dette afsnit indgår der også et kapitel om lærerens skiftende funktioner som henholdsvis effektiv styrende underviser, facilitator og coach.

Del 4 indeholder tre komplette projekter, som også er tilgængelige på den medfølgende CD-rom. Projekterne spænder over et tema om kosmiske indflydelser og vejrforhold, et samfundsorienteret projekt, som tager udgangspunkt i børnenes nærmeste omgivelser og nære naboer og endelig Anna and the King om menneskerettigheder og kultursammenstød.

Bogen er bestemt anbefalelsesværdig for alle undervisere, ikke kun for danseundervisere. Forfatteren har netop bestræbt sig på at skrive en bog, som henvender sig til alle lærere i skolen og med de mange konkrete bud og det omfattende og relativt tilgængelige materiale burde der være god mulighed for at dansen og dermed kroppen i langt højere grad kan spille en rolle i skolen.

I deres iver efter både at forankre bogen i intelligensteori og ramme de ikke dansevante lærere har bogen – og de beskrevne metoder – dog indimellem en tendens til at blive meget kognitivt orienterede, hvorfor de i høj grad kommer til primært at appellere til den refleksive kreative proces modsat kroppens og dansens særlige væsen, somogså kan nås via det utænkelige – nemlig gennem improvisation, leg – og dans.

Forfatternes kommer altså engang imellem til at skære den gren over, de selv sidder på, men det ændrer ikke ved, at bogen har en vigtig pointe og en særdeles aktuel hensigt, som ikke mindst tordner frem i bogens indledende sætning: