Idrottsmuseets vänner slår till igen!

Print Friendly, PDF & Email
Johnny Wøllekær
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense 



Åge Ramsby (red)
Skånsk idrottshistoria: Årsbok 2005
157 sidor, inb., ill.
Malmö: Idrottsmuseets Vänner 2005


I modsætning til Danmark har Sverige en lang række lokale idrætshistoriske foreninger og museer, hvoraf flere også udgiver deres egne årbøger og årsskrifter. En sådan årbog er Skånsk Idrottshistoria, der udgives af Idrottsmuseets Vänner i Malmø. Med udgivelsen af årgang 2005 er det 5. gang, Museets Venner sender en årbog på gaden.

Bogen er fuld af bidrag. Den indeholder ikke mindre end 22 artikler, der dog veksler meget i længde og indhold. I forordet skriver Bertil Jönsson, der er formand for Idrottsmuseets Vänner, at bogen skal ”ge kommande generationer insikt i hur idrott har bedrivits och även återge en del av de idoler som funnits i såväl den aktiva kretsen som på ledande poster”. Og netop de mange skånske idrætsprofiler er et helt centralt omdrejningspunkt for bogen. Eksempelvis bringes der flere korte sportsbiografier og omtale af idrætsprofiler.

Bogens artikler er en slags blandede bolsjer, hvor interviews, personlige erindringer, anekdoter og deskriptiv historiefortælling går hånd i hånd. Det gælder f.eks. Bo Hulténs artikel om ”Tre olympiska Larsson från Malmö”, der fortæller om familiedynastiet Larsson, som fra 1950’erne og frem fostrede tre OL-deltagere. Artiklen bygger primært på et fælles interview med de tre søskende: Gunnar, Karin og Kristina (Kisse). Andre artikler handler om svømmepigen Ingeborg ”Kickan” Sjöquist, femkæperen Sigurd Thomasson og Åke Morberg, der i 1954 blev verdensmester i såvel håndbold som militær femkamp.

Også i andre artikler er det den personlige historie, som er fremherskende – selv i en artikel, der handler om basketballspillets historie i Skåne, tager forfatteren Ingvar Ek udgangspunkt i en enkelt person og hans historie. Bogen behandler dog også enkelte idrætsgrene (f.eks. bordtennis) og enkelte idrætsklubber som Limhamns IF. Den skånske by Båstad er kendt som et internationalt tenniscentrum, hvor også den svenske konge har lagt vejen forbi, når der var tennis på programmet. Lars Wahlgren fortæller historien om et par af de tennisspillere, der har gjort byen kendt ude i den store verden, nemlig Ulf Schmidt og Stan Smith.

Flere af bidragene handler om skånsk fodbold. Roger Gottfridsson skriver om den skånske ”skyttekonge” Ove Andersson, mens Cars Stenfeldt beretter om den legendariske målmand Sigge Lindberg, og Lars Wahlgren fortæller om idrætslederen Stig Sunne. Her skal blot omtales en enkelt, nemlig Åke Jönssons artikel om fodboldens ankomst til Landskrona. Fodbolden var indgangen til det 20. århundrede i rivende udvikling, og byens førende boldklub før 1. verdenskrig hed GF Idrott. Klubben havde en kort, men glorværdig periode, hvor den var førende i Skåne. Artiklen fortæller om nogle af de barrierer, som fodbolden måtte overvinde, før den kunne blive accepteret. Og fodbold var ikke for hvem som helst. En lokal avis skrev således om sporten, at ”Sinnesnärvaro, tiltagsenhet och kallblodighet i faran är nödvändiga egenskaper för en god fotbollspelare. Härtil kommer sådana fysiska egenskaper som styrka och vighet, hastig blick, snabbhet och rörlighet i alla riktningar, särskilt vad fötterna beträffar”. Artiklen giver et godt indblik i, hvad det var for problemer, som fodbolden måtte bokse med i sin spæde barndom.

I en fin lille artikel skriver Ulf R. Johansson om Jan-Erik Garland, alias Rit-Ola, der i en menneskealder var en skattet blad- og satiretegner med idræt som sit speciale. I modsætning til mange andre tegnere kendte Rit-Ola idrætten indefra, idet han selv havde været eliteidrætsmand i flere sportsgrene. Blandt Rit-Olas yndlingsfigurer finder man makkerparret ”Biffen” og ”Bananen”. Bogen giver flere eksempler på Rit-Olas spidse streg.

Blandt bogens større artikler vil anmelderen fremhæve et par stykker. To af artiklerne handler om idrætsbeklædning. Roger Gottfridsson skriver om Malmökängan, der revolutionerede den svenskproducerede fodboldstøvle, og i en spændende artikel giver Ingrid Roos Björklund en kulturhistorisk gennemgang af idrætsbeklædningens historie. Björklunds gennemgående pointe er, at sportstøj har haft stor påvirkning på hverdagsmoden. Sportstøj er praktisk. Sporten stiller krav om bevægelsesfrihed, og disse behov har revolutioneret vor måde at tænke tøj på. Sportstøj har påvirket vor måde at klæde os på. De skræddersyede dragter, som blev symbol på kvindernes emancipation, havde eksempelvis deres oprindelse i den kvindelige ridedragt, og også buksernes udvikling til en acceptabel beklædning for kvinder kan delvis også tilskrives idrætten.

Skånsk Idrottshistoria er ikke tynget af akademisk snak om teoridannelse, fyldigt noteapparat og alenlange litteraturlister. Artiklerne er heller ikke præget af et stort udsyn og perspektivering, der gøres ingen forsøg på at lave sammenligninger, men til gengæld er drivkraften i artiklerne entusiasme og fortælleglæde hos de personer, som har bidraget til bogen. Flere af artiklerne minder således om avisernes reportager. Der er næppe tvivl om, at bogen falder i mange skåningers smag.

 

 

©   Johnny Wøllekær 2006


Köp boken från Idrottsmuseet i Malmö
Kjøp boken fra Idrottsmuseet i Malmö
Køb bogen fra Idrottsmuseet i Malmö

 

Submit your comment

Please enter your name

Your name is required

Please enter a valid email address

An email address is required

Please enter your message