Kropslig læring – et levende og foranderligt fænomen

Helle Winther
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

”Å lese er å møte seg selv”, skriver Gunn Engelsrud i epilogen til bogen Kroppslig læring: Perspektiver og praksiser. ”Din lesning skaper slik sett bogens innhold og mening på nytt og på nytt. Lesningen kan ta mange veier, foregå på mange steder og til ulike tider, men alltid i en relasjon mellom deg, din kroppslige resepsjon og boken, slik den får finnes i dine ulike verdener” (s. 287).

På denne måde drager hun læserens subjektive oplevelse og læring med ind i afrundingen af denne meget aktuelle og relevante bog. Bogens handler dybest set om, at al læring grundlæggende er kropslig og subjektiv og forbundet vore unikke livserfaringer, forskellige omgivelser og verden omkring os. Bogen, der har en gennemgående fænomenologisk inspireret tone, er en nyligt udkommet videnskabelig antologi, der er redigeret af professor Tone Pernille Østern (NTNU), førsteamanuensis Øyvind Bjerke (NTNU), professor Gunn Engelsrud (HVL) og førsteamanuensis Anne Grut Sørum (NTNU). Bogens målgruppe er læreruddannere, lærere i efter-videreuddannelse, lærerstuderende og professionsrettede forskere. Bogens udgangspunkt er, at begrebet kropslig læring blev indskrevet i den norske læreplan gennem fagfornyelsen ”Kunnskapsløftet 2020”-  men bogen har en meget større spændvidde.

Med forankring i national og international forskning udforsker 31 forfattere begrebet kropslig læring gennem forskellige teoritraditioner, fag og professionspraksisser. Det er usædvanligt at lade en hel antologi udfolde sig over et enkelt begreb. Men bogen viser, at kropslig læring er et lige så levende og foranderligt begreb som selve fænomenet, afhængigt af, om det diskuteres som teoretisk begreb eller bruges i praktisk-didaktisk undervisning. Det er en af bogens styrker, at den netop favner meget forskellige faglige og videnskabsteoretiske tilgange, uden at de fremstår kontrastfyldte eller modsatrettede.

Bogen indledes med et kapitel af Tone Pernille Østern og Øjvind Bjerke. De skriver om, hvordan begrebet kropslig læring anvendes i norsksproglig forskning. En analyse af en række norske publikationer viser, at ud af 119 publikationer er det kun 55 procent af forfatterne, der definerer kropslig læring, når de bruger det. Selve optakten til dette kapitel sætter dermed bogens ærinde og aktualitet i perspektiv.

Læseren kan hoppe fra kapitel til kapitel og fordybe sig der, hvor bogen skaber mest resonans. Netop derfor kan læseren både møde sig selv – og være medskabende af bogens indhold igennem sin egen relation til teksten.

Bogen er dernæst delt op i tre dele, men man kan læse de enkelte bidrag uafhængigt at hinanden.

Del 1, Al læring er kropslig, indeholder kapitler med titlerne ”Hjernen er ikke alene – all læring er kroppslig” og ”Å flyte rundt i kroppslig eksistens – læringens grunn?” af henholdsvis Thomas Dahl og Gunn Engelsrud.

I del 2, Perspektiver på kropslig læring, udfoldes eksempelvis temaer om kropslig læring som motorisk kompetence, kropslig læring i møde med kønsnormer og racisme samt et meget interessant kapitel som sammenvæver community dance og stedsbaseret pædagogik ud fra et maorisk urfolksperspektiv.

Del 2 byder også på en tekst af Kenneth Aggerholm og Øyvind Førland Standal. Den handler om, at kropslig læring også er noget, man kan øve sig på. Derudover giver Anette Torgersen i sit bidrag et meget nuanceret forskningsbaseret og praksisnært forslag til, hvordan en relationel kropslig empatisk didaktik kan praktiseres blandt andet ved at åbne for årvågen tilstedeværelse og her-og-nu oplevelser af kroppen. Dette kapitel er også et flot eksempel på, hvordan forfatterens egen praksis sætter de teoretiske begreber i bevægelse.

Del 3 handler om ”Forskellige praksiser i kroppslig læring”. Her skriver forfatterne om temaer som traditionshåndværk, kroppsøvningsgarderoben som mulighedsrum samt kunstpædagogik og visuelle praksisser i småbørnspædagogik.

Der indgår også en velskrevet tekst om den kropslige læring, som opstår, når dans, læsning og skrivning integreres i grundskolen, samt et bidrag om den kropslige læring i fremmedsprog. Her undersøger Karen Bauer, hvad der sker, når eleverne finder på bevægelser, der forbindes med de udenlandske gloser, de skal lære.

Dans og bevægelse er også tydelig i Hilde Rustads vedkommende, praksisnære og fænomenlogisk inspirerede kapitel om valg, frihed og tillid i danseimprovisation.

Denne del af bogen byder også på et nytænkende fokus på fodbold i kapitlet ”Spill, kamp eller agonisme: kroppslig læring i fotball”. Her skriver Frode Telseth og Mikkel Tin om den kropslige læring i fodbold med fokus på ligeværdig modstand og fagligt og socialt samarbejde.

I flere af kapitlerne vendes blikket også meget aktuelt mod undervisernes vigtige rolle og dermed kroppens betydning for professionspraksis.  Her skriver Trine Ørbæk om, hvordan lærerstuderendes professionskundskab kan udvikles gennem kropslig læring, mens kapiltet med titlen ”Kroppslig læring for å fremme lærerstudenters forståelse av inkluderende kroppsøvingsundervisning” viser, hvordan lærerstuderendes kropslige erfaringer kan være med til at skabe en øget bevidsthed for deres forståelse for inklusion og dermed for deres kommende lærergerning.

Bogen afrundes med et kapitel, der har fokus på træneruddannelse og herunder også topidrætstrænere. Her peger forfatterne også på muligheden i at inkludere kropslig læring tydeligere i fremtidige træneruddannelser herunder igennem en vejledningsmodel, de kalder samskabning.

Det kalejdoskop som de 31 forfattere skaber tilsammen giver en dybdegående, praksisnær og teoretisk velbegrundet indsigt i fænomenet kropslig læring. Dermed udgør de også sammen en stærk stemme, der kan være med til at skabe fremtidige muligheder for at kropslig læring kan komme endnu mere i fokus i børnehave, skole og uddannelse.  De fleste forfattere har et fagligt tilhørsforhold til uddannelsesinstitutioner i primært Norge, men også f.eks. Finland og New Zealand.  Selvom bogen primært udspringer fra Norge, har den stor relevans for uddannelsesfeltet i hele Norden. Derfor kunne det også været spændende at udvide den med et bind to med en bredere nordisk profileret forfatterskare, herunder også med praksisnære forskningsbidrag fra svenske og danske forskere inden for området.

Kroppslig læring: Perspektiver og praksiser er således en yderst aktuel bog, der spænder vidt, men samtidig har et klart omdrejningspunkt. Det er også en bog, der på smuk vis vandrer imellem teori og praksisnære fortællinger. Bogens kapitler kan læses på mangfoldige måder. Læseren kan hoppe fra kapitel til kapitel og fordybe sig der, hvor bogen skaber mest resonans. Netop derfor kan læseren både møde sig selv – og være medskabende af bogens indhold igennem sin egen relation til teksten.

Jeg startede denne anmeldelse med at skrive om bogens slutning. Nu vil jeg afrunde med et Van Morrison citat fra indledningen og samtidig anbefale antologien på det varmeste til undervisere, studerende, forskere og professionelle, der er interesserede i Kroppslig læring.

If my heart could do the thinking
And my head begin to feel
I would look upon the world anew
And know what´s truly real

Copyright © Helle Winther 2022