Från multipel regression till filosofisk metod

Bogen Research Methods in Physical Activity, der udkom første gang i 1985, er netop publiceret i en foreløbig 6. opdateret udgave. Jeg havde også fornøjelsen at anmelde den femte udgave, – og det må konstateres, at der i den seneste udgave kun foretaget ganske få indholdsmæssige ændringer. Du kan således danne dig et overordnet indtryk ved at læse den forrige anmeldelse af bogen, som du kan få adgang til her.

Jeg vil i det følgende belyse de ændringer, der er mellem 5. og 6. udgave af denne storstillede metodebog, der forsøger at favne de mange metoder og analytiske tilgange, som anvendes i bestræbelserne på at få større viden om fysisk aktivitet i bred forstand.

De 6 år, der er gået mellem 5. og 6. udgave af bogen, har overordnet medført et grafisk og layoutmæssigt løft, der gør, at 6. udgave fremstår mere overskuelig og indbydende. Mange illustrationer er skiftet ud og fået et mere tidssvarende snit og især opstillingen af de mange tabeller i bogen er gjort bedre, så det er lettere at få overblik over den viden, der formidles.

Bogen er som i 5. udgave opdelt i fire dele.

Første del består uændret af 5 kapitler, der har til formål at danne overblik over forskningsprocessen. Revideringerne i den seneste udgave har ikke givet anledning til at ændre indholdet, og prisværdigt er det, at man har valgt at fastholde en afsluttende diskussion af etiske spørgsmål vedrørende forskning med og om mennesker. Det er i høj grad stadig tilfældet i en række metodebøger, at etiske overvejelser i forskningen enten er helt undladt eller placeret perifert som appendiksmateriale.

Anden del omhandler statistik og måleteknikker anvendt i forhold til fysisk aktivitet. Denne del består ligeledes uændret af 6 kapitler, hvor der med afsæt i centrale statistiske begreber redegøres for mulige analytiske test af kvantitative målinger. Forrang er fortsat givet til parametriske teknikker, hvor der gives eksempler på varians-, regressions- og faktoranalyse, mens non-parametriske teknikker kun forbeholdes et enkelt kapitel. Del II fremstår fortsat som den mest solide del i bogen, men der savnes en videreudvikling af delen, hvor nye analyseteknikker efterhånden har trængt sig på i analysen af fysisk aktivitet. Det ville derfor være ønskværdigt, hvis der i det mindste var tilføjet et kapitel, der bl.a. belyste anvendelsen af spatiale analyser baseret på geografiske data.

I bogens tredje del er formålet at vise paletten af metodiske tilgange, som anvendes i undersøgelsen af fysisk aktivitet. Del 3 udmærker sig ved, at et ekstra kapitel om ”Mixed-Methods Research” er kommet til, således at del 3 består af i alt 9 kapitler. I det nytilkomne kapitel redegøres der for fordelene ved at kombinere kvantitative og kvalitative analyser samt en diskussion af de forbundne metodologiske overvejelser. Det ekstra kapitel har også haft afsmittende virkning på kapitel 19 omhandlende kvalitative metoder. Til forskel fra den tidligere udgave er der nu en mere målrettet redegørelse af forskellige kvalitative metoder. Der savnes dog en opdatering af denne del, hvor nye metodiske tilgange introduceres. Del 3 kunne med fordel suppleres med et kapitel, der dedikeret belyser brugen af objektive måleværktøjer som accelerometre, pedometre og gps-enheder. Det kunne også være ønskeligt i bestræbelserne på at være på omgangshøjde med aktuel forskning, at der var afsat et kapitel til belysning af GIS-analyser i forhold til fysisk aktivitet.

Del 4 er uændret i sin form i belysningen af den afsluttende proces af et givent forskningsprojekt. Der gennemgås en række principper for hvordan fx den gode introduktion skrives, ligesom der gives anvisninger til at skrive gode forskningsansøgninger eller opstille overskuelige tabeller.

Samlet set udmærker bogen sig ved at opstille de mange forskellige metoder, der kan tages i anvendelse i bestræbelserne på at generere viden om fysisk aktivitet. Metodebogen bevæger sig således i kontinuummet mellem en gennemgang af statistiske multiple regressionsanalyser af springhøjder på den ene side og på den anden side til indføringen i filosofisk begreber i analysen af bevægelse som et eksistentialistisk menneskeligt træk. Herimellem introduceres læseren til metoder inden for epidemiologi, historie, kvantitativ og kvalitativ forskning. I forhold til bogens ambitionsniveau om at give læseren et fuldstændigt overblik, skulle der dog tilføjes mere end et kapitel set i lyset af metodeudviklingen de seneste 6 år. Bogen er pædagogisk opbygget og egner sig som en basal introduktion til forskningsprocesser og metoder, der har relation til fysisk aktivitet. Som tidligere påpeget ville det dog være ønskeligt, hvis hvert kapitel var udstyret med en anvisning til further reading, som mange amerikanske lærebøger normalt betjener sig af.

© Jens Troelsen 2011.