En inspirationskilde til det brede idrætsfelt

Lone Friis Thing
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.


Susanna Hedenborg (red) Idrottsvetenskap: En introduktion 324 sidor, hft. Lund: Studentlitteratur 2016 ISBN 978-91-44-07468-9
Susanna Hedenborg (red)
Idrottsvetenskap: En introduktion
324 sidor, hft.
Lund: Studentlitteratur 2016
ISBN 978-91-44-07468-9

Idrottsvetenskap: En introduktion er en helt ny svensk undervisningsbog til idrætsuddannelserne udgivet på Studentlitteratur i 2016. Bogen indeholder 14 kapitler (324 sider) skrevet af 13 forfattere – som alle er kendte, svenske idrætsforskere. Bogen giver et meget flot og præcist nutidigt billede af den svenske idrætsforskning, både gennem tiden og opdateret til nutidige forskningsemner.

Emnerne for kapitlerne spænder vidt fra Professor Susanne Hedenborgs indledende kapitel ”Vad är idrottsvetenskap?” til hendes afsluttende kapitel om ”Att skriva en vetenskaplig text”. Da spændvidden i bogen er bred og flervidenskabelig, er emnerne mangfoldige gående fra ”Idrottsfilosofi” til ”Vad är idrottsjuridik?”; fra ”Idrottsgeografi – fysisk aktivitet äger rum” til ”Elitidrott ur ett svenskt perspektiv” og”Idrottens barn- och ungdomsledare och ledarskapets villkor”.

Bogen formidler forskellige fagdiscipliner indenfor idrætsfaget, så som historievidenskab, sociologi, psykologi, pædagogik, filosofi, geografi og medievidenskab.  Kapitlerne afslutter med spørgsmål til de studerende og med ideer til videre læsning. Videre læsning er i nogle kapitler for langt. Informationer om litteratur på 4½ side fremtræder opremsende.

I Danmark har vi en tendens til at kategorisere Sverige, som landet der er stærkest på idrætspædagogik, om end de sociologiske begrebsanvendelser også anvendes, og på forskning i børn og unge i skolen. Denne stereotype forståelse af svensk idrætsforskning udviskes absolut med den nye bog, som jo netop viser den alsidighed der eksisterer i svensk idrætsforskning. Men alligevel er temaer om børn og unge nok gennemgående i flere af kapitlerne, og væsentlige bidrag.

I indledningen berører bogens redaktør emnet ”sports in society”. Det betyder her at sport og idræt er integrerede i specifikke sociale og kulturelle kontekster. Idræt, idrætsdeltagelse og idrætslige erfaringer er altid forankrede i historiske realiteter (tid og rum). Det interessante for en dansk læser af en svensk bog om idræt er, den komparative tænkning, der automatisk opstår, når man læser kapitlerne. De skandinaviske lande ligner hinanden i den forstand, at de er velfærdsstater med stor statsstøtte til både skoleidræt og foreningsidræt. Læsningen af idrætsvidenskab, set ud fra et svensk perspektiv, bringer forståelse for forskellene mellem de nordiske lande. I Danmark har sundhedsbølgen omfattende indflydelse på idrætsundervisningen på alle niveauer fra folkeskole til gymnasium og universitet (forskning). Når jeg læser bogen, tænker jeg, at Sverige er lykkeligt fri for det. Men passer det? Det pirrer min interesse for at læse mere og for at komme tættere på forskellene mellem vores lande. Det er derfor dejligt med nye bøger, som minder os om, at vi altid er på vej, og at der er flere mulige fremtidige emner for forskningssamarbejde over de nordiske landegrænser.

Styrken er, at bogens indhold er spændende, da den introducerer mange emner, kort og opsummerende. Man overraskes af emnernes forskellighed og de differentierede tilgange.

I bogen skrives det, at idrætsvidenskab har en flervidenskabelig tilgang (side 12), men hvad betyder dette egentlig? Bogen repræsenterer jo som nævnt tidligere mange forskellige fagdiscipliner. Er idræt som genstandsfelt anderledes end andre felter? Kan alle genstandsfelter ikke perspektiveres ud fra forskellige videnskabelige optikker? Adskiller ”idræt” sig fra fx ”sygdom” eller ”kost”? Det kunne have været interessant med en diskussion af ”flerfaglighed” i denne bog, som jo netop vælger at anskue idræt ud fra forskellige faglige perspektiver. Er der forskel på, hvordan historikeren eller psykologen arbejder med forskning? Hvordan rummer idrætsforskningen flerfagligheden? Ordet tværvidenskab nævnes også i bogens introduktion. Hvordan defineres dette ord (spændende)? Jeg har ikke svarene her, men det kunne have været interessant, hvis bogen havde løftet nogle af disse problemtikker op på et højere videnskabeligt niveau.

Bogens flerfaglige spændvidde er måske bogens styrke og svaghed. Styrken er, at bogens indhold er spændende, da den introducerer mange emner, kort og opsummerende. Man overraskes af emnernes forskellighed og de differentierede tilgange. Men det er samtidig også bogens svaghed: For hvor underviser man i alle disse emner, og i hvilke moduler? I København er undervisningsemnerne på idrætsuddannelserne enten relativt monofaglige eller temaorienterede (unge; ældre; sundhed). Det vil derfor være svært, at bruge bogen til ét fag. Bogens anvendelighed ligger nok mere op til at være en inspirationskilde til det brede idrætsfelt.

Set fra mit danske perspektiv vil jeg fremhæve kapitlerne om børn og unge, da dette felt stadigvæk er lidt underbelyst i Danmark. Specielt kapitel 13, skrevet af Karin Redelius, om idrættens børne- og ungdomsledere og lederskabets vilkår fremstår spændende. Hele området om børnekonventionen (side 293) og om børns rettigheder i idrætten er oversete og underbelyste emner. Forfatteren henviser til empirisk forskning, som viser at børns demokratiske stemme er manglende, selv i en nordisk kontekst. Interessant! Her kunne de nordiske lande måske være foregangslande og give bud på innovative strategier for medinddragelse af børns ønsker og behov i idrætten? Kapitel 4, ”Pedagogiska perspektiv på idrott” skrevet af Håkan Larsson, berører også ”børn- og unge vinklen”, ud fra et idrætspædagogisk/didaktisk perspektiv. I afsnittet ”Idrottens kritiska vän” (side 84) kommer Larsson ind på emnet idrætskritik. Han skriver, at idrætspædagogikken ofte indtager rollen som idrættens kritiske ven (side 85), fordi den idrætspædagogiske forskning udfordrer såkaldte ”sandheder” om idrættens betydning for den fysiske, psykiske og sociale sundhed.  Idrættens skyggesider med forekomst af seksuelle overgreb eller manglende integration og ligestilling i idrættens verden er jo emner, der skal belyses. Social ulighed og magtbalancers virkning på forhold mellem mennesker kan og bør ikke overses af idrætsforskningen. Disse kommentarer fra Larsson, får mig til at reflektere over idrætskritikkens stemme i bogen. Giver og skaber bogen et lidt for ukritisk billede af idrættens samfundsmæssige betydning? Dagens svenske realitet er jo også præget af fx indvandringsproblematikker og dertilhørende politiske debatter om idræt og integration (klasse; køn; etnicitet; seksualitet)?

Det er synd, at bogen ikke har referencer placeret læsevenligt, til sidst i kapitlerne eller slutteligt i bogen. Hvis en studerende ønsker at søge litteraturen, skal de søge i selve teksten, og senere selv gå ud og finde referencen.

Bogen er interessant læsning. Jeg vil håbe at både norske og danske undervisere vil benytte anledningen til at bruge bogen, i deres respektive undervisningstimer. Bogen er nemlig glimrende til at lave komparative sammenligninger mellem de nordiske lande, nok mest på højskoleniveau eller på idrætsstudiernes første år.

Copyright © Lone Friis Thing 2016

 

Innehåll

Vad är idrottsvetenskap? | Susanna Hedenborg
Den svenska idrottsmodellen | Tomas Peterson och Susanna Hedenborg
Idrottshistoria | Jens Ljunggren
Pedagogiska perspektiv på idrott | Håkan Larsson
Didaktiska perspektiv på idrott | Håkan Larsson
Idrotts- och motionspsykologi | Sofia Bunke och Simon Granér
Idrottsfilosofi | Kutte Jönsson
Vad är idrottsjuridik? | Bo Carlsson och Jyri Backman
Idrott och media | Aage Radmann
Idrottsgeografi – fysisk aktivitet äger rum | Karin Book
Elitidrott ur ett svenskt perspektiv | Josef Fahlén
Barnidrott och talangidentifikation | Tomas Peterson
Idrottens barn- och ungdomsledare och ledarskapets villkor | Karin Redelius
Att skriva en vetenskaplig text | Susanna Hedenborg

 

 

Print Friendly, PDF & Email

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.