![]() |
ISSN 16527224 ::: Publicerad den 16 maj 2007 |
|||
![]() |
Den internationella bokutgivningen inom området idrottsvetenskap/idrottsforskning (i vid mening) är synnerligen omfattande (också om man räknar bort alla amerikanska böcker om baseball). Det är dock mera sällan som det kommer nya böcker om idrottsforskningens teori och metod; istället får idrottsstudenter försöka tillfredsställa behoven av teoretisk och metodologisk vägledning med hjälp av mer ämnesgenerell litteratur. Jerry R. Tomas’, Jack K. Nelsons och Stephen J. Silvermans Research Methods in Physical Activity (Human Kinetics) är förvisso ingen ny metodbok, men väl en ny upplaga, den femte, av en riktig trotjänare på området. Jens Troelsen, som läst boken för forumets räkning, har blandade känslor inför den. Den är, som HK-böcker plägar, föredömligt pedagogiskt uppbyggd, om än Troelsen efterlyser tips på further reading; ett större problem är emellertid den breda ansatsen önskan att nå så många som möjligt och täcka in så mycket som möjligt vilket leder till att mycket blir ytligt på gränsen till oanvändbart. Men vår recensent har några tips till författarna som kan göra boken bättre. Idrottsvetenskaplig forskningsmetodologi
Jens Troelsen
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense
Research Methods in Physical Activity 455 sidor, inb., ill. Champaign, IL: Human Kinetics 2006 ISBN 978-0-7360-5620-5 Bogen Research Methods in Physical Activity, der udkom første gang i 1985, er netop publiceret i en foreløbig femte opdateret udgave. Og det er sandsynligvis ikke den sidste udgave, der udsendes fra forlaget. Set i lyset af den tiltagende professionalisering hvormed fysisk aktivitet inddrages både i den offentlige og kommercielle sektor, må det forventes, at markedet af læsere vil ekspandere og det endda på globalt plan, da bogen nu også er oversat til kinesisk, japansk og portugisisk. Foruden den generelt større opmærksomhed på fysisk aktivitet, så henvender bogens forfattere sig samtidig også til nær alle faggrupper, der har med fysisk aktivitet at gøre. Til sammen giver det potentielt en stor, bred læserskare, der måtte have ønsker om mere viden om forskningsmetoder i relation fysisk aktivitet. Den bredde appel er dog bogens klare svaghed. Den faglige, og dermed metodiske spændvidde betyder, at store dele af bogen bevæger sig på et introducerende niveau. Mere om det senere. Forfatterne går fagligt meget bredt til værks, når de anviser metoder til undersøgelse af fysisk aktivitet. Metodebogen bevæger sig således i kontinuummet mellem en gennemgang af statistiske multiple regressionsanalyser af springhøjder på den ene side og på den anden side til indføringen i filosofisk begreber i analysen af bevægelse som et eksistentialistisk menneskeligt træk. Herimellem introduceres læseren til metoder inden for epidemiologi, historie, kvantitativ og kvalitativ forskning. Bogen er opdelt i fire dele. Første del bestående af 5 kapitler har formålet at danne overblik over forskningsprocessen. Vejen fra forskningsspørgsmål over informationssøgning til metodevalg og analyse skitseres. Forskningsprocessen i relation til fysisk aktivitet kan ikke betegnes som radikal anderledes end tilfældet for øvrige forskningsfelter, men Del I udmærker sig ved at være krydret med mange konkrete eksempler på metodologiske overvejelser, der må gøres i den vellykkede proces. Ekstraordinært for en metodebog afsluttes del I med en diskussion af etiske spørgsmål vedrørende forskning med og om mennesker. Det er prisværdigt for bogen, at etiske aspekter inddrages som aktiv del af forskningsprocessen. Typisk er etiske overvejelser i metodebøger enten helt undladt eller placeret perifert som appendiksmateriale. Del II omhandler statistik og måleteknikker typisk anvendt inden for fagområdet. Med afsæt i centrale statistiske begreber redegøres der i 6 kapitler for mulige analytiske test af kvantitative målinger. Forrang gives til parametriske teknikker, hvor der gives eksempler på varians-, regressions- og faktoranalyse, mens non-parametriske teknikker kun forbeholdes et enkelt kapitel. Som følge af dels omfanget af sider og dels den fremskudte placering har del II en central placering i metodebogen. Forfatterne har en ekspertise i formidlingen inden for det statistiske felt, hvilket har medført, at statistikdelen løbende er udbygget i bogens mange udgaver. Del II fremstår derfor som den mest solide del i bogen. I del III kommer forfatterne på mere gyngende grund, og i erkendelsen heraf er der inviteret fire gæsteforfattere, der præsenterer forskningsmetoder inden for filosofi, historie og epidemiologi. Formålet med del III er at vise paletten af metodiske tilgange i undersøgelsen af fysisk aktivitet, hvilket har resulteret i 8 kapitler. I kapitlerne, hvor de udefrakommende eksperter er hentet ind, lykkedes det taget den begrænsede plads i betragtning at beskrive udvalgte analytiske greb, der kan tages i anvendelse. Her synes især kapitlet om epidemiologi at være vellykket. Værre er det dog, når forfatterne selv behandler spørgeskemaet som metode samt de mulige kvalitative tilgange i bestræbelserne på at tilvejebringe viden. Især kapitlet om kvalitative metoder kunne være bedre funderet. Del IV omhandler den afsluttende proces, hvor viden skal formidles. Meget minutiøst gennemgås principper for hvordan fx den gode introduktion skrives, ligesom der gives anvisninger til at skrive gode forskningsansøgninger eller opstille overskuelige tabeller. Der gives også en beskrivelse af de forskellige genrer for videnskabelig formidling. Den fjerde og afsluttende del kan virke overflødig i forhold til bogens titel, men set i lyset af del I omhandlende forskningsprocessen, virker det indlysende med denne afrunding. Bogen udmærker sig ved at opstille de mange forskellige metoder, der kan tages i anvendelse i bestræbelserne på at generere viden om fysisk aktivitet. Bogen er meget pædagogisk opbygget med mange faktabokse og illustrationer, der understøtter tekstens indhold og budskab, og læseren holdes hele vejen i hånden med god metakommunikation om de forskellige kapitlers formål og sammenhæng. Bogen er dermed god som en basal introduktion til forskningsprocesser og metoder, der har relation til fysisk aktivitet. Det brede favntag har dog som konsekvens, at de fleste emner behandles overfladisk. Ønskes en mere nuanceret viden er videre læsning påkrævet. Det ville derfor være et stort løft, hvis hvert kapitel var udstyret med en anvisning til further reading, som mange amerikanske lærebøger normalt betjener sig af. Generelt bør bogens forfattere enten tydeligere vedkende, at bogen er en første introduktion til metoder, eller også bør de nedtone ambitionsniveauet og i stedet behandle færre metoder mere udførligt. Det er min opfordring, uden skelen til kommercielle interesser, at forfatterne bør opgradere og udbygge bogens del II, mens del III enten undlades eller udelukkende skrives af eksperter inden for de pågældende fagfelter.
|
![]() |
|
www.idrottsforum.org | Redaktör Kjell E. Eriksson | Ansvarig utgivare Aage Radmann |