Imponerande historik över AIK Fotboll

David Holt Olsen
Danmarks Industrimuseum

I Danmark har vi en herlig bog om dansk fodbolds tidlige år, der hedder Dansk fodbold. Den er skrevet af den tidligere landsholdspiller og bestyrelsesmedlem i Dansk Boldspil-Union (DBU) Johannes Gandil i 1939 i forbindelse med DBUs 50 års jubilæum. Bogen er på 718 sider (og vejer 3,2 kg!) og refererer minutiøst og i kronologisk rækkefølge årets kampe fra de første spark på den københavnske fælled til 1939, og man kommer omkring nogle af tidens store spillere, de store formænd for DBU og de forskellige lokalunioner. Det er ikke en type bog, som man læser i et stræk, da de mange kampreferater ofte bliver lidt ensformige at læse. Til gengæld er den en guldgrube for fodboldforskere, da referaterne og omstændighederne omkring kampene er gravet frem fra aviser og tidsskrifter for én, så man kan reducere dette tidskrævende arbejde delvist.

Jeg kom til at tænke på Dansk fodbold, da jeg læste De första 116 åren: Boken om AIK Fotboll 1897-2012 af Hans Bolling og Anders Johrén. De första 116 åren: Boken om AIK Fotboll 1897-2012 er på hele 544 sider, og jeg må indrømme, at jeg ikke har vejet den, men når jeg har haft den i min taske, har jeg aldrig været i tvivl om, hvorvidt jeg havde den med eller ej. Forfatterne har baggrunde som henholdsvis historiker og civiløkonom, og er selv dedikerede AIK-fans. I indledningen lyder det:

Vi har framför allt skrivit De första 116 åren för att vi själva tycker det är roligt… Den vetenskapligt sinnade akademikern kommer inte att finna vare sig noter eller systematiska försök att förstå och förklara i samhällsvetenskaplig mening. (s. 9)

Bogen er altså skrevet ud fra en passion for AIK og uden brug af fodnoter. Til trods for de manglende noter, så mener jeg nu, at bogen rummer fine akademiske kvaliteter. Det enorme empiriske arbejde, der ligger bag bogen, er faktisk førsteklasses, selvom forfatterne ikke, som man ville gøre i en akademisk undersøgelse, holder empirien op mod noget teori.

Bogen er opbygget med et indledende afsnit om fodboldens oprindelse og AIKs grundlæggelse. Derefter følger bogens hovedafsnit, der fylder hovedparten af bogen fra side 14-334: En kronologisk beskrivelse år for år af fodboldens udvikling i AIK. De forskellige år indeholder gennemgang af turneringens opbygning, deltagere i årets turnering, beskrivelse af kampforløb, beskrivelse af fremtrædende spillere og bestyrelsesmedlemmer, meget korte udblik til stadionbyggeri mv. Selvom de to forfattere understreger, at bogen ikke er fyldt med fodnoter, så er der dog henvisninger i teksten til kilderne undervejs. Her kan man se, at afsnittene bygger på det, der må have været et enormt stort kildearbejde med at gennemse Ny Tidning för Idrott,  Nordiskt Idrottslif, Idrottsbladet, Expressen, Aftonbladet, Svenska Dagbladet, Dagens Nyheter, Skånska Dagbladet (fuld referenceliste findes i bogen på s. 542-543) for nu bare at nævne de få referencer, jeg fik skrevet ned undervejs. Ofte er det meget kildenært med lidt lange direkte citater som f.eks. på side 24, hvor der citeres direkte fra Nordiskt Idrottslif:

AIK:arna voro ÖIS:arna överlägsna. De var överhuvudtaget åtskilligt grövre och kraftigare än motståndarna och besatt tack vare sommarens goda träning och talrika matcher samtliga god rutin och präktigt samspel. Kapten var G Franzën, försvaret leddes ypperligt av Jahrl, och Hermann Juhlin är en man som kan göra kraftiga attacker. De övriga goda spelarnas särskilda förtjänster att förtiga, må här blott sägas, att AIK-lagets spel i Göteborg måste göras helt annorlunda än deras spel söndagen förut mot de hårda Gefleborna. Nu kom heta påträngningar knappast i fråga, men de snabba Örgryteungdomarna höll AIK:arna på nog så rörliga fötter”.

Der er intet i vejen med citatet, men der er lidt for mange meget lange direkte citater i teksten for min smag. Det kunne have klædt teksten, hvis forfatterne reducerede citaternes antal og længde og i stedet selv trådte tydeligere frem.

Jeg må indrømme, at jeg under læsningen havde det lidt dobbelt med dette hovedafsnit i bogen: Det er galt og genialt på samme tid. Man drukner lidt i alle kampreferaterne, men man må samtidig bare bøje sig i støvet for det enorme og grundige stykke kildearbejde, som forfatterne har gjort.

Bogens følgende afsnit handler om Svenska Cupen, deltagelse i de europæiske cup-turneringer, da de bliver etableret i efterkrigstiden, et afsnit om tilskuere, om stadion, om damefodbolden i AIK, om ungdomsfodbolden, om organisation og økonomi og til sidst en omfattende spillerstatistik fra a til ö. Vi kommer sågar omkring Intertotokampe (s. 409), Royal League (s. 411), distriktsmesterskaber (s. 412), inomhus-SM (414) og turneringen Nackas Minne (s. 415), så vi er virkelig nede i detaljen. Her findes mange af de sidehistorier, som jeg sad og savnede under læsningen af hovedafsnittet, hvor de kun kursorisk berøres: Om flytningen fra gammelt til nyt stadion (s. 433), om de første internationale kampe, der var begrænset af amatørbestemmelserne (s. 358), om udviklingen fra, at rejser til udlandet var et privilegium, som spillerne nød godt af, til at det i overgangen til betalt fodbold blev en pligt i form af træningslejre, som ”fodboldarbejderen” var tvunget med til (s. 378). Som det også skrives om venskabskampe, så forsvandt de ikke efter 1960’erne, men de kom ligesom de store udlandsrejser til at blive en del af forberedelserne til en ny sæson ”och inte storheter som stod på egna ben” (s. 391), og så får vi perspektivet helt op til i dag med afsnittet om udviklingen fra at være foreningsbaseret klub til ”bolagiseringen”  i 1999 (497).

Da jeg havde læst hovedafsnittet troede jeg, at jeg skulle skrive en jævn anmeldelse. Da jeg læste de næste afsnit, var jeg helt sikker på, at jeg ville skrive en positiv anmeldelse. Jeg tror, jeg vil nøjes med at give bogen en varm anbefaling og tage hatten af for det store empiriske arbejde, som de to forfattere har præsteret. Det er imponerende, og der findes i hvert fald ikke en dansk klub, hvis historie er så dækkende beskrevet. Ydermere er fotosiden virkelig god.

Hvis de forskellige afsnit var skrevet sammen til ét sammenhængende hele, er der ingen tvivl om, at det ville have givet en mere dynamisk tekst. Men som den står nu, er den ligesom Johannes Gandils Dansk fodbold en god trædesten for andre historikere, der gerne vil hapse godbider fra AIKs spændende og nu veldokumenterede historie.

Copyright © David Holt Olsen 2013