Morten Bertelsen1 & Camilla Goul2
1 F. C. København; 2 Viborg FF
Såvel danske som udenlandske fodboldklubber stræber efter at skabe effektive talentudviklingsmiljøer, der opfostrer spillere, som kan begå̊ sig på højeste nationale og internationale niveau. Dette har ledt til øget interesse for, hvad der kendetegner high performance teams både i og udenfor sport, og særligt ét kulturelt fænomen får nu opmærksomhed: psykologisk tryghed.
Amy Edmondson er kvinden bag moderne forskning indenfor psykologisk tryghed, hvor fænomenet bliver sat i nær relation til outcomes som læring, tilpasning til forandringer og forbedret præstation. Psykologisk tryghed skal forstås som et gruppefænomen, hvor der i gruppen hersker en delt overbevisning om, at et team er et sikkert sted at løbe risici. Det betyder i praksis, at teamets medlemmer føler sig i stand til at tale frit om fejl, kritik, idéer og sårbarheder uden frygt for at tabe ansigt, blive bebrejdet, nedgjort eller på anden vis straffet for deres input. Psykologisk tryghed er særligt undersøgt i vidensbaserede erhverv, hvor forudsigeligheden er lav, kompleksiteten høj og medlemmerne af et team er gensidigt afhængige af hinanden for at løse deres opgave. I disse sammenhænge er det en ufravigelig nødvendighed, at alle bidrager med netop deres observationer, tanker og specialiserede viden, hvis teamet skal kunne toppræstere. Disse former for bidrag til teamet kaldes læringsadfærd, og evnen til at lære, forstå og udvikle løbende antages at være afgørende for fremtidig og vedvarende succes. Den fundamentale pointe er her, at vi ikke er i stand til at lære, hvis vi lever i og drives af frygt for at fejle. Frygt, stress og angst begrænser vores kognitive funktioner og retter i fokus på beskyttelse frem for læring.
Betragter man de mange øjensynlige fordele ved psykologisk tryghed, er det ikke mærkeligt at en arena som sport også har taget fænomenet til sig. For eksempel er psykologisk tryghed ifølge Team Danmark en grundlæggende faktor ved succesfulde teams. Yderligere kræver Dansk Boldspil-Union i deres licensmanual, at klubberne kan indsende en beskrivelse af, hvordan de sikrer et trygt udviklingsmiljø. Dog er konceptet endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt i elitesportsmiljøer, hvilket efterlader en vis uvished om, 1) hvilken effekt psykologisk tryghed kan forventes (ikke) at have i sport? samt 2) hvilke specifikke karakteristika i elitesport, som potentielt kan øge eller udfordre fænomenets anvendelse?
Studier, der hidtil har undersøgt psykologisk tryghed i sport har fundet lovende sammenhænge med mental trivsel, hvor psykologisk tryghed antages at være en vigtig faktor i forhold til at sænke individets oplevede stress, samt at skabe åbenhed omkring sårbarhed og mental mistrivsel og derved øge sandsynligheden for, at man får den nødvendige hjælp og sociale støtte. Andre har fundet sammenhænge mellem psykologisk tryghed og præstation, blandt andet gennem øget sammenhængskraft og bedre samarbejds- og kommunikationsevner. Selvom disse fund er lovende, bygger studierne på forskellige definitioner og måleredskaber, imens andre blot tolkede at det, de så i teamet var psykologisk tryghed.
Men faktisk er formålet det akkurat modsatte. Når der hersker psykologisk tryghed i et team, vil teamets medlemmer med større sandsynlighed tale ærligt, direkte og løsningsorienteret.
Men hvis psykologisk tryghed er så vigtigt for præstation og læring, hvorfor eksisterer og opstår det ikke naturligt i alle teams? I det følgende giver vi tre bud på, hvad der står i vejen for og besværliggør psykologisk tryghed i elitesport.
Image
Som mennesker er vi optagede af at opretholde vores ansigt udadtil og virke kompetente, for derigennem at sikre tilhøret til vores gruppe, hvilket i evolutionært perspektiv er en betingelse for overlevelse. Den mere moderne forståelse af arenaen for tilhørsforhold og imageskabelse foregår på sociale medier hvor man kan undgå at dele sårbarheder og fejl samtidig med at man skaber et image som man tror andre vil se. Kritiske holdninger kan tolkes som et udtryk for social overlevelse og selvbeskyttelse. Problemet med dette er, at så længe vi hver især går op i at undgå at tabe ansigt, flytter vi fokus fra selve opgaven og opnår ikke vores fulde potentiale eller præstation. Målet med psykologisk tryghed er at skabe en kultur, hvor man ikke risikerer sit tilhør til eller sin status i gruppen, når man bidrager med input, der har teamets bedste for øje.
Særligt i sport har der gennem mange årtier hersket en opfattelse af, at elitesportsudøvere er en slags super-mennesker, der kan klare mere end de fleste; de er disciplinerede, hårdføre, målrettede og ekstremt selvsikre. Hvis først de tvivler på sig selv, er løbet kørt. Har man skabt en kultur i sin klub eller på sit hold, hvor denne (forældede) opfattelse gælder, har man skabt en norm for ”hvordan vi er her”. Det vil sige, at lever du ikke op til – eller som minimum udstråler – at være et super-menneske, passer du ikke ind hos os. Altså sænkes sandsynligheden for, at medlemmer af denne kultur vil gå imod andres holdning eller udstille egen fejlbarlighed. Prisen er dog et frygtpræget miljø, hvor villigheden til læringsadfærd er minimal.
Macho-kultur
Når psykologisk tryghed først præsenteres i et elitesportsmiljø, mødes fænomenet i visse tilfælde med en vis distance og forventning om, at ”nu skal vi stryge hinanden med hårene”. Men faktisk er formålet det akkurat modsatte. Når der hersker psykologisk tryghed i et team, vil teamets medlemmer med større sandsynlighed tale ærligt, direkte og løsningsorienteret. Det vil sige, at kommunikationen i en gruppe med høj psykologisk tryghed sagtens kan bære præg af ærlig kritik og hårdhed. Dermed skal begrebet ikke misforstås som et blødt fænomen, hvor teamets medlemmer skåner hinanden, holder sig tilbage fra konflikter eller at målet er at nå til enighed. Tværtimod er grundtanken hos Edmondson, at psykologisk tryghed bidrager til at diskussioner, konflikter og uenigheder bringes op og håndteres konstruktivt, hvilket er ønskeligt, idet der her kan opstå nye perspektiver og muligheder.
Intern konkurrence
I bund og grund er formålet med psykologisk tryghed at mindske frygten for at fejle, så vi kan skabe plads til og modtagelighed overfor læring. Elitesport har nu engang det særpræg, at der ofte hersker stor konkurrence. Ikke blot mod andre udøvere eller hold, men også internt, hvor der ofte er udtagelser, vurderinger, sammenligninger og generelt begrænsede muligheder for belønning såsom spilletid, konkurrencepladser, kontrakter og lignende. Det er velkendt, at konkurrence skaber stress og fokus på egoistiske mål. I elitesport hersker dog ofte også en antagelse om, at konkurrence er en effektiv præstationsfremmer. Dette bærer en vis sandhed, idet konkurrence i kortvarige, begrænsede perioder kan øge koncentrationen, musklernes ydeevne og individets vedholdenhed. Men vedbliver denne tilstand af konkurrence over længere tid, er der risiko for at individet oplever uhensigtsmæssig stress og udbrændthed. Derudover styrker intern konkurrence fokus på egoistiske mål, hvilket i holdsport kan have negative konsekvenser for holdets præstation, men generelt vil kunne betyde, at individets egne mål vurderes vigtigere end holdkammeraters eller holdets, hvilket mindsker villigheden til at få sig selv til at se dårligere ud. Med andre ord øger intern konkurrence frygt og behovet for selvbeskyttelse, hvilket netop er i modstrid med målet med psykologisk tryghed.
Hvad kan I gøre i jeres miljø?
Der findes mange elitefodboldmiljøer, men er det fordi det er et elitemiljø, at det skaber fodboldspillere der kan præstere på internationalt niveau? Helt sikkert ikke! Det er kulturen, der er afgørende og dermed også den adfærd der skaber kulturen, hvor det er muligt at udvikle sig uden frygt, stress og for høj intern konkurrence. Ledelse handler i høj grad om at skabe den kultur hvor det er en forudsætning at ville lære gennem andres bidrag til ens udvikling.
Skab relationelle strukturer der fremmer psykologisk tryghed
I arbejdet med at skabe et high-performance team med høj grad af psykologisk tryghed i talentudvikling, hvor læring er altafgørende, er der 3 indsatsområder, man kan tage fat i.
For det første at skabe strukturer hvor spillerne og trænerne kan sysle med og sætte pris på deres relationer. Rammesætninger, der fordrer at snakke om, hvordan vi er dygtige sammen kommunikativt, socialt og i relation til præstation. Eksempler på dette kan være at ’tvinge’ spillerne til at vurdere og optimere hinandens udviklingsmål eller arbejde med måden vi kommunikerer om læring i træning. Heri ligger vigtigheden af, at alle på holdet forstår, at de er afhængige af hinanden for at lykkes, og føler et ansvar for at bidrage til fællesskabet (også gennem andres individuelle udvikling).
For det andet at hjælpe trænerne og lederne med at være opmærksomme på hvordan de direkte påvirker den psykologisk tryghed. Ledelse er en af de vigtigste faktorer i dannelsen af et psykologisk trygt miljø, idet trænerens adfærd sender signal om ”hvordan vi gør og er” her på holdet. Trænere fremmer psykologisk tryghed positivt hvis de kan give venlig ærlig feedback, tale åbent om fejl som, og med, et kollektivt ansvar. Hvis de derimod bebrejder andre deres fejl, ikke indrømmer egne dårlige beslutninger, håner ”dumme” spørgsmål eller favoriserer nogen frem for andre, har psykologisk tryghed meget svære betingelser. Den psykologiske tryghed kan tillige være understøttet af måden vi taler om aftaler og fejl i forhold til den spillestil vi har. I det ligger der mange spændende dialoger som netop er dialoger og ikke blot instruktioner med fokus på rigtigt og forkert.
For det tredje at bruge kvantitative data som noget at tale ud fra og følge med i udviklingen i gruppen. Altså bruge spørgeskemaer til at måle på graden af psykologisk tryghed i gruppen. Hvordan vi har den psykologiske tryghed det på vores hold? Således en løftestang for at tale om hvad holdet skal blive dygtigere til og hvordan spillerne og trænerne kan arbejde med for eksempel ærlighed i feedback, hierarkiets betydning for præstation og sociale relationer. En form for data informeret ledelse som igen lukker op for dialoger om hvordan vi bliver dygtigere sammen.
Dialektikken i at være tryg og konkurrere på højeste niveau kan altså fungere og vi skal stræbe efter netop, at kunne begge dele fordi der findes en sammenhæng. Kravet for at lykkes er dog, at vi tør tale sammen om det vanskelige, være fri af selvhævdende macho adfærd, acceptere, at det er i relationen vi udvikler os og at det er her sammenhængskraften findes.
Copyright © Morten Bertelsen & Camilla Goul 2023
Referencer
Edmondson, A. (1999). Psychological safety and learning behavior in work teams. Administrative Science Quarterly, 44(2), 350-383. https://doi.org/http://dx.doi.org/10.2307/2666999
Edmondson, A. (2019). The fearless organization: creating psychological safety in the workplace for learning, innovation, and growth. John Wiley & Sons, Inc.
Edmondson, A. (2008). The Competitive Imperative of Learning. Harvard Business Review, July- August 2008.
Eysenck, M. W., & Calvo, M. G. (1992). Anxiety and Performance: The Processing Efficiency Theory. Cognition and Emotion, 6(6), 409-434. https://doi.org/10.1080/02699939208409696
Kohn, A. (1986). No contest: the case against competition. Houghton Mifflin.
Newman, A., Donohue, R., & Eva, N. (2017). Psychological safety: A systematic review of the literature. Human resource management review, 27(3), 521-535. https://doi.org/10.1016/j.hrmr.2017.01.001
