Globale perspektiver på race og etnicitet i international fodbold

Tags: , , , , , , , , ,

Print Friendly

David Holt Olsen
Danmarks Industrimuseum


David Hassan (red) Ethnicity and Race in Association Football: Case Study Analyses in Europe, Africa and the USA 147 sidor, inb. Abingdon, Oxon: Routledge 2014 (Sport in the Global Society – Contemporary Perspectives) ISBN 978-0-415-72522-4

David Hassan (red)
Ethnicity and Race in Association Football: Case Study Analyses in Europe, Africa and the USA
147 sidor, inb.
Abingdon, Oxon: Routledge 2014 (Sport in the Global Society – Contemporary Perspectives)
ISBN 978-0-415-72522-4

Der er ingen tvivl om, at diskrimination og racisme inden for fodboldverdenen er et af de emner, der har nydt stadig større bevågenhed de sidste år. Siden 2002 har FIFA for eksempel afholdt FIFA Anti-Discrimination Days i forbindelse med kampe i større turneringer, hvor anførerne fra hvert hold oplæser erklæringer imod diskrimination, hvorefter holdene samles midt på banen foran et anti-diskriminationsbanner. Udviklingen kommer også i naturlig forlængelse af en mere tydelig multikulturel befolkningssammensætning i mange vestlige lande. Som et resultat af den støt stigende interesse er der også blevet forsket mere i betydningen af etnicitet og race i moderne fodbold.

I Ethnicity and Race in Association Football præsenteres vi for en række case studies fra næsten hele verden, der samler op på nogle af de forskellige tilgange til emnet. Antologien er et resultat af en konference om emnet i Belfast i juni 2012. Det har resulteret i otte forskellige artikler samt en introduktion af antologiens redaktør David Hassan.

Her kommer vi i Steven Bradburys artikel omkring, i hvilken grad racisme spiller en rolle for det faktum, at etniske minoriteter er underrepræsenterede på lederniveau i europæisk fodbold med udgangspunkt i interviews med ledende officials fra fodboldverdenen. Bl.a. også med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan ændre dette billede (p. 17-20).

I Jim O’Briens bidrag tages arvefjendeopgøret, El Clasico, mellem Real Madrid og Barcelona under kærlig behandling. Med særlig henblik på, hvordan opgøret bliver dækket af medierne, bruger O’Brien opgøret som en prisme, hvorigennem han viser, hvordan etnicitet og kulturel identitet iscenesættes. Opgøret er gået fra at handle om modsætninger mellem Franco-seperatisme, center-periferi, fascisme-anti-facisme til at blive en global megaevent, hvor Barcelonas succes de senere år har fået deres fans til endnu tydeligere at markere deres kulturelle identitet, mens Real Madrid kæmper med usikkerhed om deres ditto. Udover at definere sig som en negation af Barcelona og bare være anti-Catalonien og anti-Barcelona. Samtidig har det store fokus på El Clasico resulteret i, at alle andre spanske hold falder under radarskærmen (p. 38).

Seweryn Dmowskis bidrag er et vellykket forsøg på at opstille en typologi over arvefjendeopgør i et både historisk og nutidigt perspektiv. Dmowski oplister en række typer af opgør, hvor arketyperne handler om nationalitet, etnicitet, sprog, religion, territorium, og oprindelse – indfødte versus tilflyttere – og politik (p. 44-49). Disse illustreres med eksempler på lokalopgør fra hele Europa. Til slut spekulerer Dmowski i, at globaliseringen muligvis ændrer lokalopgøret: De store klubber spiller efterhånden lige så meget mod hinanden i europæiske turneringer, som de gør i de nationale turneringer, så måske Man Utd–Barcelona bliver det næste store arvefjendeopgør? (p. 51)

Max Mauros bidrag er resultatet af en etnografisk undersøgelse af et ungdomshold i Irland, Insaka F.C., der består af unge med anden etnisk baggrund med trænere med nigeriansk baggrund. Dette skaber et helt særligt forhold til det omgivende irske samfund, hvor holdet på forhånd geares til at tackle en vis form for racisme: ”The team is arguably lived as a space of resitance against different forms of racism. A particular discourse on discipline is developed by the adults in charge, which conceals the necessity, for black youth, of learning to cope with racism” (p. 54).

Men mange sydafrikanere blev samtidig skuffede, da VM ikke afstedkom den økonomiske saltvandsindsprøjtning for landet, som man havde håbet på.

Joseph M. Ellis og Hemant Sharmas bidrag er et interessant forsøg på at applicere den amerikanske politolog, Robert Putnams, arbejde med social kapital på udviklingen i ungdomsfodbold i USA, ligesom de undersøger, hvordan man bedst fremmer nye, innovative og overraskende måder at spille fodbold på. Her bliver ungdomsfodbold i USA i stigende grad organiseret i formelle ligasystemer i modsætning til den uformelle leg, som ellers ofte foregår som ”pick-up games”, hvor det er gratis at deltage, og hvor man mødes en flok mennesker på tværs af mange forskellige grupper, aldre og etniske tilhørsforhold. Ellis og Sharma argumenterer for, at pick-up games dels skaber social kapital, men den uformelle struktur fremmer også nye innovative måder at spille selve spillet på. Det er i de uformelle kampe, at spillerne tør prøve nye måder at spille på af, mens der er i det formelle ligasystem snærende taktiske bånd og krav om resultater. ”Thus, a decline in pick-up sport activity holds ramifications, not only for the development of innovation on the playing field, but also for the proliferation of innovative ideas related to the function of governance” (p. 90).

Endnu et spændende bidrag er Jacco van Van Sterkenburgs analyse af hollandske seeres oplevelse af at se det hollandske landshold i Tv under VM 2010. Disse adskilte sig væsentligt afhængig af pågældende seers etniske baggrund. Her følte hvide hollændere en meget stærk identifikation med landsholdet, mens seere med blandet hollandsk/surinamsk baggrund havde en ”dual position” (p.102), hvor de følte et tilhørsforhold til holdet, men mest med de spillere med samme baggrund som dem selv, mens seere med hollandsk/marokkansk baggrund generelt følte sig diskrimineret af mediernes dækning, og de racemæssige stereotypier der præsenteres herigennem, og tog afstand fra både sportsdækning samt hollandske medier som sådan (p. 108). På den måde varierer følelsen af at være forbundet med holdet meget afhængig af etnisk baggrund.

Samme VM 2010 er baggrunden for Dean Allens indlæg om udfordringerne op til og under VM i Sydafrika med at arrangere det første VM nogensinde på afrikansk jord. Artiklen er baseret på interviews med ledende arrangører. Blandt konklusionerne er, at VM var godt for sammenhængskraften i Sydafrika, da man viste, at man, trods udbredt skepsis fra det internationale samfund om, hvorvidt et afrikansk land var moden til at løfte den store opgave, faktisk lykkedes med arrangementet. Men mange sydafrikanere blev samtidig skuffede, da VM ikke afstedkom den økonomiske saltvandsindsprøjtning for landet, som man havde håbet på (p. 122).

Antologien bliver rundet af med David Hassan og Ken McCues bidrag, hvor de sammenligner det arbejde, de to irske fodboldforbund gør, for at skabe inklusion. Dette med særligt henblik på, hvordan det arbejde foregår i et land som Nordirland, der i forvejen er særdeles opsplittet.

På den måde kommer antologien vidt omkring med mange forskellige fagligheder i spil og på mange forskellige niveauer i fodboldverdenen fra ledelsesniveau til ungdomsfodbold. En af styrkerne ved antologien er samtidig det meget brede globale perspektiv med cases fra Europa, Afrika og USA. Antologien kan derfor varmt anbefales som inspiration til alle, der arbejder med emnet.

Copyright © David Holt Olsen 2014

Submit your comment

Please enter your name

Your name is required

Please enter a valid email address

An email address is required

Please enter your message