![]() |
||
ISSN 16527224
![]() ![]() Klicka här för utskriftsvänlig pdf-fil Läs mer om dans på idrottsforum.org |
||
![]() |
Ellevilde
Helle Winther, Charlotte Svendler Nielsen & Lis Engel
Den 29 april 2008 var det Dansens Dag. Denna speciella dag instiftades 1982 av Unesco genom dess internationella danskommitté, i syfte att samla dans i hela världen till en manifestation denna dag; just datumet bestämdes av den moderna balettens fader Jean-Georges Noverres födelsedag (1727). För första gången deltog i år Institut for Idræt vid Københavns universitet i firandet, och Helle Winther, Charlotte Svendler Nielsen och Lis Engel rapporterar i text och bild från det framgångsrika arrangemanget.
Når vi først går i gang, står det fast, at …København er på plads, ja, ...og År-hus gi´r den gas, ja. Så er der ildebrand i byen …
Denne reportage fortæller i tekst og billeder om en dag, der understregede det langt fra uudnyttede læringspotentiale i at idrætsuddannelserne åbner sig mod de studerendes fremtidige erhvervsmuligheder. På Dansens Dag valfartede næsten 200 gymnasieelever med mangfoldige kulturelle baggrunde og deres lærere til Nørrebro. Dans dig igennem idrætsundervisningen - Unge underviser unge var overskriften. En stor gruppe entusiastiske idrætsstuderende underviste i breakdance, lindy-hop, linedance, moderne dans, cha-cha-cha, hiphop, folkedans, kampdans, electric boogie, jive og ballet. Dagen blev skudt i gang med fælles folkedans og eksperimenterende performances og sluttede med ”Over the Rainbow”, en hårrejsende solo sunget og danset en første års studerende. Dansen bygger bro Dansens Dag fejres hvert år. Den er etableret af UNESCO i 1980 og har til formål at fejre livsglæden, dansen og fællesskabet på tværs af politiske, kulturelle og etniske grænser og barrierer. Institut for Idræt, Københavns Universitet var i 2008 for første gang med i det danske program. Et af formålene med dagen var desuden at støtte det naturvidenskabelige fakultets gymnasiesatsning og bygge bro mellem gymnasiernes idrætsundervisning og universitetets idrætsuddannelse. Dagen er derudover måske særligt aktuel for gymnasielærere og idrætsstuderende, da danseområdet har fået større vægt i den nye gymnasiebekendtgørelse. Derfor må der bygges bro og skabes plads til udvikling og gensidig inspiration. En virkelighedsnær synergieffekt Lindyhop workshoppen var fyldt med uimodståelig 50-er musik, mens drengene lærte at kaste rundt med pigerne. Efter en vellykket session kom en af workshopunderviserne, en idrætsstuderende farende op ad trapperne med ild i øjnene. ”Nej hvor var det fedt. Jeg anede ikke at gymnasieelever var sådan …de var så søde. Åh, hvor er I bare søde, I er bare så søde, havde jeg lyst til at sige til dem hele tiden. Der var kun én, der var sådan lidt svær at have med at gøre.” Dansens Dag havde en klar, virkelighedsnær og mærkbar synergieffekt. Gymnasielever mødte for første gang universitetet, gymnasielærerne fik ny inspiration og studerende mødte deres måske fremtidige arbejdsplads. De studerende ved Institut for idræt uddannes blandt andet til gymnasielærere i idræt. Ud over en mængde humanistiske og naturvidenskabeligt forankrede teoretiske fag kræver studiet, at de studerende tilegner sig mangefacetterede praktisk-teoretiske idrætslige og formidlingsmæssige kompetencer - også i dans. De studerende udvikler i løbet af studiet både danseperformances og konkrete danseforløb, der retter sig direkte mod gymnasiet. Derfor var dansens dag for de involverede en ilddåb og en konkret feedback på, om de kompetencer de havde tilegnet sig på studiet, kunne bestå den egentlige prøve - mødet med de unge gymnasieelever. De bestod …. Allerede, da Dansens Dag bare lige var blevet skudt i gang, spurgte flere gymnasier, om de kunne komme igen til næste år. Når vi først går i gang, står det fast at, København er på plads, ja….og År-hus gi´r den gas, ja.. synger Natasja, mens hiphopworkshoppen danser deres sidste dans. Om lidt styrter gymnasieeleverne og deres lærere videre til jive, cha cha cha, linedance eller ballet.. Les mer om Dansens Dag på www.iti-worldwide.org/pages/idd/idd.htm Se fotoreportage på www.kulturfoto.dk.
|
![]() |
www.idrottsforum.org | Redaktör Kjell E. Eriksson | Ansvarig utgivare Aage Radmann |